I dag er resultatet af urafstemningen om prioriteringen af folketingskandidaterne i SF's liste blevet offentliggjort. Jeg beholdt min 4. plads på listen. Det betyder, at hvis SF bevarer den nuværende fremgang, så er det ret sandsynligt, at jeg opnår valg til folketinget ved næste valg. Det er jeg naturligvis meget glad for. Jeg vil gerne sige tak til dem, som har stemt på mig og tillykke med Jonas, Pernille og Eigil, som blev valgt på de tre øverste pladser.

Nu har jeg efterhånden brugt to måneder i den århusianske hjemmepleje som hjemmehjælper og jeg må blankt erkende, at det har været nogle meget lærerige måneder. Jeg gjort mig nogle erfaringer, som er meget værdifulde både i forhold til mit studie (pædagogisk sociologi) men også i forhold til mit politiske arbejde.

Min klare oplevelse af Århus’ hjemmepleje er, at den er væsentlig bedre end sit rygte. Jeg har udelukkende mødt super professionelle, dygtige ansatte, som elsker deres arbejde og som hver dag yder en uvurderlig indsats for Århus’ ældre.

Jeg møder stort set også kun taknemmelige borgere, som på trods af, at de fra tid til anden må nøjes med en afløser (læs: fx mig) er rigtig glade for den hjælp, de får, og mange af dem har et ganske nært personligt forhold til deres hjemmehjælper. Det er simpelthen så dejligt at se.

Forholdene er dog langt fra perfekte – hjemmehjælperne er underlagt et vanvittigt tidstyrani, hvor alle besøgene hos de ældre er minutiøst planlagt indenfor en overordnet tidsramme – man har fx otte minutter til at give støttestrømper på, et kvarter til at servere en frokost, en halv time til at hjælpe med en morgenpleje osv. Denne stramme tidsramme praktiseres upåagtet af, at man har med mennesker at gøre. Mennesker kan ikke sættes ind i kasser på den måde – nogen dage har fru Andersen måske brug for en times hjælp til morgenplejen, mens hun dagen efter kun har brug for hjælp i et kvarter – præcis som alle vi andre også nogen dage bruger mere tid på en selv end andre dage. Men hun tildeles altså en halv time hver dag, og så må hun og hjemmehjælperen få det til at hænge sammen. Det er langt fra den optimale måde at praktisere god hjemmehjælp – desværre er måde utrolig effektiv i et forvaltningsperspektiv idet, ydelserne ganske nemt kan omsættes i kroner og øre og på den måde kan udgifterne styres benhårdt. Skal der spares penge, så skærer man bare i tiderne, sådan at en morgenpleje skal gøres hurtigere osv. Det er uværdigt for borgerne og dårlige arbejdsbetingelser for de ansatte.

Hvis det stod til mig, så skal den enkelte borger i langt større omfang inddrages i en diskussion af, hvilket behov vedkommende har både tidsmæssigt og i forhold til de konkrete ydelser. Tildelingen af tid og ydelser må i langt højere omfang afhænge af et personligt individuelt skøn, hvor borgeren naturligvis er garanteret en høj minimumstandart. Det er langt mere værdigt og en mere reel måde at tildele hjælp på.

Men når alt dette er sagt, så er jeg faktisk ret glad for mit arbejde – jeg trives blandt alle de søde ansatte og ældre og føler faktisk at mit sommerferiejob tjener et større formål end blot at skabe penge ind på kontoen.

Som mange sikkert husker, så gennemgik Århus kommune en voldsom sparerunde i forbindelse med budgetforliget i efteråret - i alt blev der sparet 410 mio, som især blev fundet på børne- og ældreområdet. Nu er det så kommet frem, at Århus kommune formodentlig får et overskud på omkring 400-500 mio kroner i 2006 - besparelserne var ikke bare uansvarlig - de var tilsyneladende også unødvendige. Jeg synes, at Byrådets flertal står med et kæmpe forklaringsproblem - hvorfor skulle byens børn, unge og ældre igennem de store sparerunder, når Århus faktisk havde råd til at fastholde niveauet. Det eneste rigtige i denne situation må være, at lede hovedparten af pengene tilbage til de områder, som blev ramt af besparelserne - alt andet er at holde alle de frustrerede forældre, elever, pædagoger og borgere, som gik på gaden for nar. Det betyder, at byrådet må sørge for, at de planlagte besparelser i forbindelse med efterårets budgetforlig tages af bordet igen. Det gode spørgsmål i den forbindelse er, om Nikolaj Wammen vil bruge det venstreorienterede flertal til at genrejse velfærden i Århus.

Århus indtager en kedelig bundrekort i en undersøgelse, som Dansk Industri netop har lavet. Århus er den by, hvor flest unge med anden etnisk baggrund end dansk står udenfor uddannelsessystemet. Kun halvdelen af gruppens 16-18 årige unge er i gang med en ungdomsuddannelse.

Dette er et udtryk for en generelle tendens - vi formår simpelthen ikke at få en stor del af befolkningen godt igennem uddannelsessystemet og især unge med anden etnisk baggrund end dansk falder igennem. De kommer enten ikke igang med en ungdomsuddannelse eller kan ikke gennemføre den. Den tendens skal vendes - det er helt afgørende for de unges mulighed for at skabe sig et godt liv, for samfundets sammenhængskraft og for arbejdsmarkedet - vi får brug for alle i fremtiden.

Folkeskolen og ungdomsuddannelserne står overfor en stor udfordring i forhold til at kunne rumme en stadig mere forskellig elevmasse - det stiller store krav om, at skolerne skal kunne tilpasse sig elevgrundlaget og sikre, at alle unge forlader folkeskolen og ungdomsuddannelerne med et så solidt fagligt og socialt grundlag, at de kan komme videre i uddannelsessystemet og få sig den uddannelse, som de ønsker. Det er nemlig altafgørende for et menneskes fremtid, at det får sig en uddannelse. Det giver en mere sikker tilknytning til arbejdsmarkedet og det giver flere valgmuligheder i forhold til jobs - ufaglærte har en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet og har ikke samme valgmuligheder, som faglærte. Derfor er det på det personlige plan meget vigtigt at få en uddannelse. I et samfundsøkonomisk perspektiv er det også centralt, at vi får uddannet vores arbejdsstyrke, sådan at vi har et godt udgangspunkt i den internationale konkurrence.

Der er mange gode grunde til, at de århusianske folkeskoler og ungdomsuddannelser skal have hjælp og ressorucer til, at ruste unge med anden etnisk baggrund end dansk til at tage sig en uddannelse - det er nemlig næppe en opgave, som kan løses indenfor de eksisterende rammer.

I dagens udgave af Jyllandsposten offentliggøres en meningsmåling, som viser, at SF får massiv fremgang til 12% af stemmerne i Århus – det er en fremgang på 5,7%-point i forhold til kommunalvalget i 2005. Tilsvarende går Socialdemokraterne frem og dermed ville det røde flertal i byrådet stå yderligere styrket, hvis der var valg i morgen.

Jeg er naturligvis ret tilfreds med den fremgang – den er fuld fortjent, SF stod som eneste parti som klare og konstruktive modstandere af det uansvarlige budgetforlig, som blev indgået i efteråret, og som blandt andet forringede normeringen i daginstitutionerne, medførte skolelukninger osv. Den position har vælgerne belønnet os for og vi skal sørge for fortsat at være talerør for de århusianere som mener, at byen skal udvikle sig i en anden retning end den Borgmester Wammen og den forenede højrefløj står for.
Vælgerne har klart vist, at de bakker om de venstreorienterede visioner for Århus og jeg kan kun opfordrer Wammen til at bruge det venstreorienterede flertal noget mere i stedet for altid at vende sig mod højre side. Det røde flertal er der og det skal bruges – alt andet er for dumt.

Endnu en af konsekvenserne af de omstridte og uansvarlige besparelser i Århus kommune rammer nu 2300 børn i Århus. De skal pr 1. august skifte daginstitution fordi deres nuværende institution skal lukkes. Jeg kan ikke bebrejde de århusianske forældre, hvis de er ved at få nok af besparelserne – det er jeg i hvert fald. Besparelserne er en direkte konsekvens af, at det det århusianske byråd var så forhippede på at overholde regeringens asociale skattestop i forbindelse med budgetforliget, selv om der var mange andre muligheder.

SF foreslog at hæve den kommunale skat for virksomhederne og grundejerne (dækningsbidrag og grundskyld) fra 2008. En minimal stigning som kunne dække underskuddet sådan, at man undgik alle besparelserne på velfærden. Et reelt alternativ, som brutalt blev fejet af bordet af alle forligspartierne, som tilsyneladende heller vil foretage massive besparelser på velfærden.

Det er ikke ansvarligt eller rimeligt at flytte 2300 børn – det skaber utryghed blandt børnene og deres forældre, det er en forringelse af servicen og af de pædagogiske medarbejderes arbejdsvilkår. Det kan Århus’ borgere ikke være tjent med – men skal det ændres, så skal vi først og fremmest have et ny politisk flertal på Christiansborg, og dernæst skal Nikolaj Wammen lære at se til venstre, når der skal laves politik på Århus rådhus.

I går aftes valgt SFU i Århus at pege på mig og Jonas Dahl som deres folketingskandidater her i Århus. Det er jeg beæret og stolt over. Jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde sammen med alle de kreative og dejlige SFU'ere i tiden frem til folketingsvalget.

God weekend til alle

Jane

Kære alle!

Siden sidst er der sket flere ting. Først og fremmest er jeg blevet folketingskandidat for SF i Århus Nord. Det er en rigtig spændende udfordring. Jeg glæder mig til at lægge et stykke arbejde for SF her i den midtjydske storkreds.

Som I sikkert har set, så viser flere meningsmålinger, at befolkningen er klar til at skifte Anders Fogh og regeringen ud med et centru-venstre alternativ. Det er fantastisk men det stiller også helt centrale krav til oppositionen. Der skal skabes samling omkring at få defineret, hvad alternativet til den nuværende regering er. Efter min opfattelse er SF det eneste parti, som kan sikre denne proces. Helle Thorning og Marianne Jelved er mere optaget af taburetter og ministerposter end af at sikre, at et nyt flertal også bruges til at skabe ny politik. Helt centralt må stå, at det nye flertal bruges til at genopbygge og udvide velfærden, mere konkret at kommunerne tilføres penge til børne- og ældreområdet og psykiatrien, at skattestoppet skal ophæves og erstattes af en progressiv og retfærdig skattereform og så skal efterlønnen genetableres for alle. Herudover står naturligvis også kravet om en anden udenrigspolitik, en mere ansvarlig miljøpolitik og ulandspolitik osv.  

Med diskussionen om det nye flertal, kommer også diskussionen om SF regering. Jeg er selv helt åben overfor, at SF kan gå i regering. Det er dog min opfattelse, at det skal være et mandatmæssigt styrket SF som gør det, og så skal det ske på baggrund af en vurdering af, at vi vil få mere indflydelse i en regeringen end udenfor den. Det er ikke ønskværdigt at ende som de konservative i den nuværende regering - hvor Dansk Folkeparti udenfor regeringen har mere indflydelse på den politiske kurs end de har som regeringsparti.

På det personlige plan er jeg kommet godt igang på Danmarks Pædagogiske Universetet (DPU), hvor jeg læser en kandidat i pædagogisk sociologi som en overbygning på min læreruddannelse. Det er utrolig spændende og jeg stortrives på studiet. Lige nu står det på eksamensskrivning og det forsætter indtil den 1. januar..

Kh/Jane