Her til morgen har TV2 offentliggjort en meningsmåling lavet af Megafon. Den viser, at centrum/venstre, hvis der var valg i morgen, ville få 90 mandater imod den borgerlige bloks 85 mandater. Det er første gang, at flertallet til venstre har været så markant og undersøgelsen viser tydeligt, at der er sket markante vælgervandringer over midten. Fremgangen til centrum/venstre skyldes primært at Socialdemokraterne og Radikale har vundet tilslutningen mens at vi ligger meget stabilt omkring 17%.

Der er sikkert mange grunde til, at flertallet er tippet, men jeg tror, at det er en kombination af to ting:

1) Befolkningen er trætte af de stigende energi- og fødevarepriser og provokeres af højreregeringen, hvis eneste svar på prisstigningerne er tvangsopsparinger og besparelser på den offentlige service. Herudover kæmper regeringen med udlændingepolitikken.

2) Oppositionen fremstår mere og mere samlet og konturerne til et reelt alternativ til regeringen fremstår tydeligere og mere troværdigt nu end tidligere.

Dette bør give centrum/venstre et prej om, at vejen til et regeringsskift er at arbejde mere sammen og fortsætte med at opbygge et solidt alternativ til venstre. Vi skal fokuserer på de ting, som vi er enige om istedet for altid at fokusere på knasterne.

I dag kan man i flere medier læse, at Helle Thorning er klar til at danne regering med Kristendemokraterne, hvis de ved næste valg klarer spærregrænset.. Det må være tegn på, at Helle Thorning er en presset kvinde, ellers ville hun vel ikke begynde at bygge luftkasteller om en socialliberal regering sammen med et parti, der står til omkring 1% af stemmer og ingen udsigt har til at komme i Folketinget ved næste valg... Jeg vil lige understrege, at jeg intet har imod Kristendemokraterne - på mange områder er de gennemgående fornuftige - men så har de også lige et par brist som ex. den principielle modstand imod abort mm. Helt realistisk så er de bare ikke en særlig stærk samarbejdspartner og jeg undrer mig over, at Helle Thorning spilder sin tid på en desperat bogstavleg i stedet for at koncentere sig om at styrke det alternativ bestående af Socialdemokraterne, Radikale og SF, som allerede eksisterer.

I en meningsmåling som offentliggøres i Ugebladet Mandag Morgen i morgen kan det ses, at kun 24% af de radikale vælgere foretrækker Marianne Jelved som statsminister, mens hele 51% peger på Helle Thorning-Schmidt. Man må sige, at Marianne Jelved og Det Radikale Venstre har en dårlig sag, når ikke engang deres egne vælgere ser Jelved som statsminister. Det understreger endnu engang, at partiet har kvajet sig ved at insistere på, at Jelved skal være statsminister. Det svækker oppositionen, at de kører solo - og vælgerne staffer dem da også, idet deres meningsmålinger er faldet stabilt siden de lancerede kravet om statsministerposten. Hvis vi skal vælte Fogh ved næste valg - så er der ikke plads til soleridt - mon de Radikale snart indser det?

Ganske som forventet har de Radikale været ud med riven efter at SF har offentliggjort, at vi støtter Helle Thorning som statsminister. Det har ikke manglet med beskyldninger om, at SF nu støtter skattestoppet og 24 års reglen. Lad mig slå fast med det samme - vi støtter ikke skattestoppet og 24 års reglen og gør det heller ikke efter et valg. Socialdemokraterne og SF har indledt forhandlinger om et alternativ til højreregeringen - i en forhandling får man ikke alt, hvad man peger på - det har SF heller ikke fået. De to partier har respekt og forståelse for hinandens postioner og interesser. I fællesskab har vi fremlagt nogle visionære forslag på skattepolitikken og udlændingepolitikken mm. Der er ingen grund til radikal bekymring, befolkningen kommer til at mærke forskellen på en socialdemokratisk ledet regering og det nuværende VKO-flertal.

Det gode forhold imellem Socialdemokraterne og SF er en bet for de Radikale. De har hidtil haft held til at placere sig centralt i spekulationerne om alternativet til den nuværende regering ved bla at åbne døren for et regeringssamarbejde med de Konservative. Nu er Marianne Jelved blevet smidt ud på reservebænken - der sidder hun indtil, hun har fået styr på sit parti og har meldt ud, hvor de Radikale vil placere sig efter et valg. Hun bestemmer selv, hvornår hun skal tilbage på banen. Vælger de at gøre S og SF selskab i arbejdet mod højreregeringen, så er der en plads ledig som højre back på holdet.