Jeg vil bruge valgkampen på at sætte fokus på, hvordan vi kan forbedre vores folkeskole og ældrepleje. To centrale velfærdsområder, som har lidt under, at vi i 6 år har haft en borgerlig regering, som har været mere optaget af at give skattelettelser til samfundets rigeste end af at udvikle velfærden til gavn for alle.

Tilsvarende vil jeg sætte fokus på klimaspørgsmålet og den kollektive transport. Det er helt centralt, at vi får stoppet den globale opvarmning – desværre har vi en regering, som har forsømt området groft i sin regerings tid. Derfor er det centralt, at SF får mere indflydelse.

Verdens bedste folkeskole:

Jeg vil en folkeskole, hvor alle børn har optimale betingelser for at lære mest muligt, hvor det faglige niveau er i top, hvor alle børn stortrives og elsker at være.

Derfor arbejder jeg for:

-          at der maximalt må være 22 elever i klasserne

-          at lærerne skal have bedre adgang til efteruddannelse

-          at der skal være to lærere pr klasse frem til 3. klasse.

Effektiv kollektiv transport

Jeg vil en forbedring af den kollektive transport, så busser og tog igen er et reelt alternativ til privatbilismen. Det er centralt at alle mennesker er mobile også selv, om de ikke råder over en bil. Tilsvarende er en forbedring af den kollektive transport et vigtigt skridt i kampen imod den globale opvarmning.

Derfor arbejder jeg for:

-          at der foretages massive investeringer i udbygning og forbedring af togskinnerne

-          at priserne sænkes i de århusianske bybusser, så man kan kører rundt i byen for en 10’er

-          at der sættes gang i en undersøgelse af en mulig Kattegat forbindelse, der som minimum skal skabe grundlag for en togforbindelse

En anstændig ældrepleje:

Alle ældre medborgere skal også i fremtiden være sikret en anstændig ældrepleje af høj kvalitet. Det kræver, at vi skaffer mange flere medarbejdere til ældresektoren.

Derfor arbejder jeg for:

-          at de ældre får langt mere indflydelse på deres pleje

-          at der ansættes 5000 ekstra medarbejdere på ældreområdet

-          at plejepersonalet får 2000 kr. mere i lønningsposen hver måned.

På en midtsjællandsk skole har man netop besluttet at åbne skolen for private sponsorater af dele af skolens aktiviteter. Det betyder, at skolens lærebøger i fremtiden fx kan være sponseret af Nestlé, at nye fodbolde kan være sponseret af Adidas og så videre. Skolen har med egne ord truffet beslutningen fordi, det i de senere år er blevet umuligt at bedrive en god folkeskole, når økonomien konstant presses.

Jeg deler fuldt og helt skolens bekymring over den manglende økonomi – men jeg er modstander af, at gøre folkeskolen til en reklamesøjle for private virksomheder, som ønsker at kommunikere til børnene for at øge deres omsætning blandt de yngste forbrugere.

Det er et af velfærdssamfundets kerneydelser at sørge for, at vores børn kan få en god uddannelse ved blandt andet at kunne gå i en ordentlig folkeskole. Virkeligheden er så desværre, at folkeskolen under den borgerlige regering har været genstand for massive besparelser som har medført, at bygningerne forfalder, at lejrskolerne spares væk og at undervisningsmaterialerne er forældede osv. Skolerne har simpelthen ikke penge nok til, at sikre at kvaliteten er i top. I det perspektiv er det forståeligt, at skolerne tænker kreativt for at få økonomien til at hænge sammen men løsningen er ikke at åbne skolen for markedskræfterne. Løsningen er, at skolerne fra det offentliges side tilføres flere ressourcer. Jeg vil ikke have en skole, som er afhængig af private økonomiske interesser, hvor firmaer får mere og mere indflydelse på skolens udformning, valg af undervisningsmateriale osv fordi skolerne er afhængige af sponsoraterne.

I Venstre og De Konservative er der flere, som meget gerne ser, at den offentlige sektor minimeres og at private midler i højere grad skal finansiere forskellige dele af velfærdssamfundet. I det perspektiv er det jo besnærende, at filosofere over, om det i virkeligheden passer regeringen godt nok, at skolerne presses til at åne for private midler og på den måde fører an i forhold til at åben den offentlige sektor for finansiering med private sponsorater.

I de sidste 5-10 år har vi i samfundet højlydt diskuteret, om det faglige niveau i folkeskolen er påvirket af antallet af børn med anden etnisk baggrund en dansk i klasserne. På flere af de indvandretunge folkeskoler trækkes de etnisk danske elever ud for enten at komme på privatskole eller overflyttes til en anden mere ”hvid skole”. Det sker som oftest med henvisning til en bekymring om skolernes faglige niveau.

Med den udvikling in mente er det derfor ret interessant, at Rockwool Fonden netop har påvist, at så længe andelen af elever med indvandrerbaggrund er under 50%, så påvirker det ikke de skolemæssige præstationer hos de danske elever, mens indvandrerbørnene præstationer allerede påvirkes ved en andel på 10%.

Vi står overfor en kæmpe stor udfordring i de større danske byer, hvor der på flere skoler er et flertal af børn med indvandrebaggrund. Jeg vil, at vores folkeskole skaber de bedste læringsbetingelser for alle børn og at alle børn lærer mest muligt, derfor er vi nødt til at tage Rockwool Fondens resultater alvorligt, ellers lader vi en stor gruppe børn i stikken.

Fra politisk side har vi igennem flere år satset på, at folkeskolerne decentralt kunne løse opgaven, men virkeligheden har vist, at det var en stor fejltagelse. Skolerne er slet ikke klædt på, til at løse udfordringen med en stor koncentration af børn med anden etnisk baggrund end dansk og resultatet er, at alt for mange unge forlader folkeskolen uden tilstrækkelige kompetencer til, at kunne klare en ungdomsuddannelse. Løser vi ikke dette problem, så vil vi på sigt skabe en ny underklasse bestående af borgere med indvandrerbaggrund. Det er ikke retfærdigt eller ønskværdigt – alle børn skal have en chance for at få en god uddannelse og et godt liv.

Den udfordring som ligger ligefor, er at udvikle en model for spredning af eleverne, sådan at alle skoler i en kommune tager ansvar og sådan at børn kommer på en skole, hvor læringsmiljøet er optimalt. Tilsvarende mener jeg, at det er centralt for samfundets sammenhængskraft, at folkeskolen faktisk er folkets skole, og at man som elev møder børn fra alle dele af samfundet.

I forlængelse heraf bør vi overveje om der fra folketingets side, skal fastlægges et vejledende niveau for, hvor mange børn med indvandrebaggrund der maximalt må være på skolerne – det kunne fx være 25%. Det er to lidt følsomme diskussioner, at fastlægge grænsen og om det er noget Folketinget skal blande sig i. Traditionen i Danmark er, at begge spørgsmål afklares lokalt i byrådene.  

Man kan naturligvis ikke ”sprede” sig helt ud af problemet, derfor bør folkeskolen generelt styrkes, sådan at den er bedre rustet til, at skabe et godt læringsmiljø for børn med indvandrebaggrund. Nogle konkrete tiltag kunne være:

- at ændre læreruddannelsen, så de nye lærere er bedre uddannede til at arbejde i en multietnisk skole, fx obligatorisk uddannelse i Dansk som andetsprog.

- at tilføre klasserne flere lærerressourcer sådan, at der er to lærere pr klasse i hver time indtil 5. klasse og i nogle tilfælde endnu højere op.

- tillade, at noget af undervisningen af de etniske minoriteter foregår på deres modersmål – det vil være en stor faglig støtte til dem, idet manglende sproglige færdigheder bremser deres faglige udvikling i alle skolefag.

- at kommunerne får ret til at anvise 5-10% af pladserne på privatskolerne til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Det er rimeligt, at privatskolerne også tager et socialt ansvar.

- at der indføres heldagsskole indtil 3. klasse.

Jeg synes det er en super vigtig debat, som venstrefløjen har forsømt igennem mange år i misforstået godhed og forventninger om, at det hele nok skulle løse sig, hvis bare tiden gik og skolerne gjorde deres bedste. Sådan er det bare ikke gået alt for mange børn tabes – det er ikke skolernes eller lærerens skyld – det er politikernes og ikke mindst venstrefløjens.

De sidste par år har antallet af unge, som vil være lærere faldet og i år begynder de virkelig små årgange at blive færdige på seminarierne - det betyder, at vi indenfor ganske få år kommer til at mange uddannede lærere i den danske folkeskole. Det er et stort problem for et samfund, som vil konkurrere på at være verdens førende videnssamfund og hvor folkeskolen spiller så central en rolle i forhold til at ruste børne til fremtiden. Alle undersøgelser viser nemlig, at børn får det bedste og største udbytte ud af undervisning, som er tilrettelagt og gennemført af uddannede lærer - meget få mennesker er pædagogiske naturtalenter - pædagogik er et håndværk, som skal læres og opdyrkes.. Derfor er det centralt at vores lærere er uddannede.

Man kan jo spørge sig selv. hvorfor unge ikke vil være lærere mere - ja man kan spørge mig, for jeg er faktisk en af dem. Jeg har gennemført en læreruddannelse med et ret godt resultat, på et virkelig godt seminarium, jeg har haft flere inspirerende undervisere, har mødt en masse dygtige medstuderende, som brænder for at undervise og jeg har haft lejligheden til at undervise en masse fantastiske, søde og nysgerrige børn og unge og jeg elsker at undervise. Men hvorfor skal jeg så ikke være lærer?

Jeg vil simpelthen ikke byde mig selv de vilkår, som lærere arbejder under i dag. Den generelle samfundsholdning fra offentligheden og politikerne - ja selv undervisningsministeren, er uhyre negativ i forhold til lærernes arbejde. Som lærer møder man konstant kritik og mistænkeliggøres for ikke at gøre sit arbejde ordentligt. Man pålægges en lang række administrative opgaver, som ikke har noget med undervisning at gøre, og som ikke nødvendigvis leder til en bedre undervisning eller mere kontakt med eleverne. Der er for mange elever i klasserne, undervisningsmaterialerne er for dårlige, der er ikke penge til efteruddannelse og lønnen er ovenikøbet elendig. Jeg har ekstrem stor respekt for de mennesker, som vælger at arbejde som lærere - desværre kan jeg også se, at stærke, kompetente og innovative nyuddannede lærere ikke kan holde til arbejdet. Jeg blev færdiguddannet i 2006 og jeg kender i hvert fald ti, som jeg har læst med, som allerede er brændt ud, er sygemeldt med stress, eller som har besluttet sig for at vende folkeskolen ryggen til sommer. Det er rigtig trist for sandheden er, at det at undervise er noget af det mest livsbekræftende, inspirerende og meningsfyldte, jeg har oplevet..

Det er et massivt problem, at de nyuddannede ikke kan holde til arbejdet samtidig med, at seminarierne ikke kan få nok studerende.. Men helt ærlig, for at vende tilbage til spørgsmålet - hvorfor vil de unge ikke være lærere? Jeg forstår det i hvert fald godt, hvem vil frivilligt uddanne sig til et lavstatus job, som folk ikke respekterer? Hvem vil arbejde et sted, hvor man er ved at drukne i administrativt arbejde? Hvem vil arbejde et sted, hvor der ikke er råd til efteruddannelse? Hvem vil arbejde et sted, hvor man ikke har reel mulighed for at gøre sit arbejde ordentligt? Jeg kunne blive ved..  Men hvor om alting er, så synes jeg ikke, at det er sært, at veluddanne unge mennesker ikke vælger at blive lærere når verden ligger for deres fødder.. Jeg er overbevist om, at situationen ville være en anden, hvis vores undervisningsminister roste lærernes arbejde, hvis lønnen var bedre og udviklingsmulighederne større - hvis lærerjobbet igen blev et statusjob.. indtil da, så er lærermanglen en realitet.

Lige som jeg havde postet mit tidligere indlæg om Dansk Folkepartis folkeskolepolitik, så slog det mig.. Dette udspil er præcis som DF's ungdomspolitik ikke udtænkt for at skabe bedre vilkår for børn og unge - det er naturligvis skabt for at kommunikere på værdiplanet til samfundets ældre medborgere - til børnenes oldeforældre.. Det gør ikke forslaget bedre - men det er da værd at notere sig, hvor dygtige DF er til at holde fokus på deres målgruppe i alle politiske udspil de kommer med.. Jeg sidder lige nu og glæder mig til at høre, hvad de finder på i forhold til vuggestuer, bildækstandarter og udbud af nye tv-kanaler..

Jeg har tidligere lavet en blog om hvordan DF's ungdomspolitik er henvendt til de ældre.. Tjek linket..

http://blog.janesorensen.dk/PermaLink,guid,b65b8e82-f7fa-4a4f-9503-6b5cee3c66e7.aspx

Dansk Folkeparti har i dag fremlagt et forslag til ny folkskole, hvor omdrejningspunkterne er indførelse af morgensang og obligatorisk latin og så skal folkeskolen gøres til en statsskole... Nu rabler det for alvor for Dansk Folkeparti.

Folkeskolens fornemmeste opgave er at ruste vores børn og unge til at være borgere i fremtidens samfund. Skolen skal sikre, at de har de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for både at kunne være demokratiske borgere og en del af arbejdsmarkedet. De skal lære anvendelige fremmedsprog - ikke ældgamle skriftsprog, de skal mødes af en skole og pædagogik, som afspejler lokalsamfundet og elevgrundlaget, ikke en stardartiseret statsskole, vi skal have en skole med internationalt udsyn - ikke nationalt snævertsyn. Vi skal have en skole, som sikre, at eleverne kan møde fremtiden og erobre den - ikke krybe i skjul og frygte den.

Forslaget om indføre morgensang og obligatorisk latin flytter folkeskolen i den helt forkerte retning - det er skridt i retningen af, at ruste eleverne til et samfund omkring år 1900, hvor eleverne vurderedes på deres færdigheder i at terpe salmevers og bøje latinske verber. Det er at ruste eleverne til fortiden ikke fremtiden. Et velkendt træk ved Dansk Folkepartis politik.

Man kan trøste sig ved, at selv Bertel Haader ryster på hovedet, når DF ruller sig ud på folkeskoleområdet..

Århus indtager en kedelig bundrekort i en undersøgelse, som Dansk Industri netop har lavet. Århus er den by, hvor flest unge med anden etnisk baggrund end dansk står udenfor uddannelsessystemet. Kun halvdelen af gruppens 16-18 årige unge er i gang med en ungdomsuddannelse.

Dette er et udtryk for en generelle tendens - vi formår simpelthen ikke at få en stor del af befolkningen godt igennem uddannelsessystemet og især unge med anden etnisk baggrund end dansk falder igennem. De kommer enten ikke igang med en ungdomsuddannelse eller kan ikke gennemføre den. Den tendens skal vendes - det er helt afgørende for de unges mulighed for at skabe sig et godt liv, for samfundets sammenhængskraft og for arbejdsmarkedet - vi får brug for alle i fremtiden.

Folkeskolen og ungdomsuddannelserne står overfor en stor udfordring i forhold til at kunne rumme en stadig mere forskellig elevmasse - det stiller store krav om, at skolerne skal kunne tilpasse sig elevgrundlaget og sikre, at alle unge forlader folkeskolen og ungdomsuddannelerne med et så solidt fagligt og socialt grundlag, at de kan komme videre i uddannelsessystemet og få sig den uddannelse, som de ønsker. Det er nemlig altafgørende for et menneskes fremtid, at det får sig en uddannelse. Det giver en mere sikker tilknytning til arbejdsmarkedet og det giver flere valgmuligheder i forhold til jobs - ufaglærte har en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet og har ikke samme valgmuligheder, som faglærte. Derfor er det på det personlige plan meget vigtigt at få en uddannelse. I et samfundsøkonomisk perspektiv er det også centralt, at vi får uddannet vores arbejdsstyrke, sådan at vi har et godt udgangspunkt i den internationale konkurrence.

Der er mange gode grunde til, at de århusianske folkeskoler og ungdomsuddannelser skal have hjælp og ressorucer til, at ruste unge med anden etnisk baggrund end dansk til at tage sig en uddannelse - det er nemlig næppe en opgave, som kan løses indenfor de eksisterende rammer.

Lærerne på Frederiksberg har sendt Bertel Haarder et brev, hvor de bekendtgør, at de ikke har tænkt sig, at lave de påbudte elevplaner for eleverne på de 9 folkeskoler i kommunen før de får timer til det - de vil ikke arbejde gratis. Jeg forstår dem faktisk udemærket. Elevplanerne kan, hvis de bruges rigtigt, være et rigtig godt redskab til at stimulere det enkelte barns personlige og faglige udvikling - men, sådan som de er blevet presset ned over hovedet på lærerne uden at udløse flere forberedelsestimer og med et uklart formål, så tjener de mest af alt som en yderligere bureaukratisering af lærerarbejdet, som lærerne forventes at acceptere og finde tid til indenfor de nuværende rammer. Det er ikke rimeligt - og lærernes protester er helt forståelige. Siden den borgerlige regering kom til magten i 2001 er der sket meget på folkeskoleområdet - det meste til den dårlige side. Vi har oplevet en undermininering af lærernes faglighed, en bureaukratisering af arbejdet og et øget fokus på perspektivløs testning.

Jeg synes, at det er afgørende, at vi får skabt en folkeskole, hvor flere lærer mere og hvor alle børn stortrives. For mig er det vigtigt, at folkeskolen bliver så god, at den er et bedre alternativ en de private skoler - men skal vi opnå det, så skal skolen afbureaukratiseres, så lærerne kan koncentere sig om at undervise, der skal færre elever i klasserne, der skal være to lærere i flere timer og vi skal have tilrettelagt en bedre specialundervisning, hvor eleverne ikke stigmatiseres som tabere. Det er afgørende for elevernes læring, at folkeskolen ændres i samarbejde med lærerne og i respekt for deres faglighed - ellers går det aldrig godt og derfor bør det heller ikke overraske Bertel Haarder, at lærerne på Frederiksberg protesterer.

Min partikammerat Bo Asmus Kjeldgaard, som er Børne- og Skoleborgmester i København, er i dag fremme med et udmærket forslag om at styrke modersmålsundervisningen ved at gøre det til et eksamensfag i folkeskolen, med alt hvad der til hører af læseplaner, kvalificeret undervisning og elevplaner for den enkelte. Det vil være en tiltrængt forbedring af modersmålsundervisningen for mange børn.

For mig at se er det afgørende i dette forslag, at man begynder at anlægge et ressourcesyn på to-sprogethed i stedet for, som nu, at se det som et problem.

Jeg har længe undret mig over, hvorfor det danske samfund ikke ser børn med anden etnisk baggrund end dansk som en ressource. At tænke sig en servering samfundet får i form af flere unge, som, hvis de uddannes ordentligt, mestrer to hele sprog. Det kunne, hvis vi bruger det, være en massiv konkurrencefordel for de danske virksomheder, der får arbejdskraft, der virkelig kan hjælpe dem med at vinde markedsandele i Mellemøsten idet de taler sprogene og kender kulturerne – mig bekendt er det et centralt konkurrenceparameter.