Jeg vil bruge valgkampen på at sætte fokus på, hvordan vi kan forbedre vores folkeskole og ældrepleje. To centrale velfærdsområder, som har lidt under, at vi i 6 år har haft en borgerlig regering, som har været mere optaget af at give skattelettelser til samfundets rigeste end af at udvikle velfærden til gavn for alle.

Tilsvarende vil jeg sætte fokus på klimaspørgsmålet og den kollektive transport. Det er helt centralt, at vi får stoppet den globale opvarmning – desværre har vi en regering, som har forsømt området groft i sin regerings tid. Derfor er det centralt, at SF får mere indflydelse.

Verdens bedste folkeskole:

Jeg vil en folkeskole, hvor alle børn har optimale betingelser for at lære mest muligt, hvor det faglige niveau er i top, hvor alle børn stortrives og elsker at være.

Derfor arbejder jeg for:

-          at der maximalt må være 22 elever i klasserne

-          at lærerne skal have bedre adgang til efteruddannelse

-          at der skal være to lærere pr klasse frem til 3. klasse.

Effektiv kollektiv transport

Jeg vil en forbedring af den kollektive transport, så busser og tog igen er et reelt alternativ til privatbilismen. Det er centralt at alle mennesker er mobile også selv, om de ikke råder over en bil. Tilsvarende er en forbedring af den kollektive transport et vigtigt skridt i kampen imod den globale opvarmning.

Derfor arbejder jeg for:

-          at der foretages massive investeringer i udbygning og forbedring af togskinnerne

-          at priserne sænkes i de århusianske bybusser, så man kan kører rundt i byen for en 10’er

-          at der sættes gang i en undersøgelse af en mulig Kattegat forbindelse, der som minimum skal skabe grundlag for en togforbindelse

En anstændig ældrepleje:

Alle ældre medborgere skal også i fremtiden være sikret en anstændig ældrepleje af høj kvalitet. Det kræver, at vi skaffer mange flere medarbejdere til ældresektoren.

Derfor arbejder jeg for:

-          at de ældre får langt mere indflydelse på deres pleje

-          at der ansættes 5000 ekstra medarbejdere på ældreområdet

-          at plejepersonalet får 2000 kr. mere i lønningsposen hver måned.

Det er for så vidt fint nok, at EU's regeringschefter idag er blevet enige om, at 20% af EU's samlede energiforbrug i 2020 skal komme fra bæredygtig energi. Desværre lykkes det ikke at få en aftale om, at nedbringe landenes co2 udslip med 30% inden 2020. Så i det store hele, så er EU's klimaaftale ganske uambitiøs og i hvert fald langt fra tilstrækkelig, hvis vi skal have bremset den globale opvarmning.

I forlængelse af, at FN’s klimapanel i starten af februar fremlagde deres rapport som i korte træk slog fast, at klimaforandringerne er menneskeskabte, så er indsatsen imod klimaforandringerne også for alvor kommet på dagsordenen i EU.

Europaparlamentet sendte onsdag den 14. februar et klart signal til EU's stats- og regeringsledere om at komme ud af starthullerne på klimaområdet. Med et overvældende flertal vedtog parlamentet nemlig en resolution der bl.a. kræver bindende mål for vedvarende energi på 25 % af EU’s samlede energiforbrug, 20 % energibesparelser samt en CO2-reduktion på 30 % inden 2020.

Skal målet være realistisk, så kræver det, at de nationale parlamenter og regeringer bakker op om ambitionen. Det betydet, at den danske regering skal på banen.

Desværre ligger det tungt på det område, idet den danske regering i modsætning til Tyskland, Sverige, Frankrig og England ikke vil forpligte sig til en 30 % CO2-reduktion inden 2020. I Danmark udgør vedvarende energi cirka 16 % af den samlede energiproduktion, og vi vil uden større anstrengelser kunne komme op på mindst 1/3 vedvarende energi i 2020 og vil derfor også med en målrettet indsats kunne nedbringe vores CO2 udslip væsentligt. Det er dog langt fra nok, at vi formår at nedbringe Danmarks CO2 udslip.

Skal den globale opvarmning standses, så skal verdens samlede CO2 udslip mindskes markant. Her kommer EU på banen. EU står for 14 % af den samlede globale CO2 udledning, så uanset hvor ambitiøst et europæisk udspil er, så kan det ikke stå alene. Men de målsætninger, EU opstiller, sender kraftige signaler til udviklingslande som Kina og Indien om, at EU er parat til at tage sin del af ansvaret – men det kræver et aktivt medspil fra resten af verden.

Med andre ord: skal EU være bannerfører på klimaområdet i kampen for at bremse den globale opvarmning, så skal alle landene bakke op – det gælder også Danmark. Det bliver interessant at se, om den danske regering melder sig i kampen imod den globale opvarmning eller om de fortsat vil sidde men hænder i skødet og lade CO2 udslippet stige.

FN’s klimapanel slog i sidste uge fast, at den globale opvarmning er menneskeskabt og at det kun bliver værre og værre. Vi kommer i fremtiden til at se en lang række voldsomme naturkatastrofer rundt omkring i verden som Tsumanien.

Derfor er det nu ekstra trivielt at høre Lomborg gentage, at det ikke kan betale sig at gøre noget ved klimaforandringerne nu, og at vi skal vente med at gøre noget, til vi har løst alle andre problemer.

Lomborg gør desværre regning uden vært. De nyeste økonomiske vurderinger viser, at det bliver langt dyrere for samfundet og langt farligere for vores velfærd, hvis vi ikke handler nu. Lomborg tager nemlig ikke højde for, hvad det vil koste os, hvis vi bare lader stå til.

Så hvis Lomborg virkelig er så optaget af at skabe bedre levevilkår for verdens fattigste, så burde han kaste sig ind i kampen for at standse den globale opvarmning. Det er nemlig de fattigste, det går hårdest ud over, når en verdensdel rammes af en naturkatastrofe.