Så faldt den økonomiske aftalen imellem staten og kommunerne endelig på plads. Det er endnu en i rækken af aftaler som udsulter den kommunale velfærd. Godt nok er aftalen lidt bedre end sidste års aftale - men den er langt fra god nok til rette op på de massive forringelser, vi har oplevet de sidste par år. Godt nok får kommunerne ekstra penge til driften, men den sum er hurtig spist af kommunernes ekstra udgifter til ældrepleje og børnepasning samt af de ugifter, kommunerne har haft da de i forbindelse med kommunalreformen har fået overdraget en del ekstra opgaver fra de gamle amter. Der er altså ikke penge til at forbedre den kollektive transport, forholdet for psykisk syge, folkeskolen eller kulturen. Det er simpelthen ikke godt nok og jeg har med tilfredshed noteret mig, at SF's medlem af KL's bestyrelse har stemt nej til aftalen ligesom jeg forventer at SF stemmer nej i Finansudvalget.

Jeg havde faktisk forventet, at aftalen ville give kommunerne et større økonomisk råderum, sådan at der var råd til at udbygge og styrke velfærden - det er der alvorligt brug for ovenpå de sidste fem spareår. Min analyse var, at der er et folketingsvalg under opsejling hvorfor regeringen ville være optaget af at give den offentlige sektor en saltvandsindsprøjtning, sådan at der var dæmmet op for venstrefløjens kritik af udsultningen af velfærden. Sådan gik det ikke og det kan vel betyde flere ting. Enten er valget ikke så tæt på, som forventet, måske benytter regeringen kvalitetsreformen til at booste den offentlige sektor eller også har Regeringen bare is i maven og satser på, at velfærd ikke bliver et valgkampstema. Sidstnævnte er næppe realistisk.