Friday, June 15, 2007

Så trådte Marianne Jelved endelig tilbage som politisk leder for Det Radikale Venstre og overlod posten til Margrete Vestager. Set fra sidelinien har lederskiftet trængt sig på i flere måneder og med Ny Alliances indtog i dansk politik var det uundgåeligt. Marianne Jelved stod ikke i en position, hvor hun kunne lede partiet ud af den krise, de står midt i, hun stod som hovedansvarlig for den politiske strategi, som har skabt krisen og dermed står hun med nederlag stemplet i panden, ikke i stand til at vende nedgang til fremgang.

Med lederskiftet forsøger De Radikale at lancere en ny politisk kurs, som blandt andet indebærer, at partiet har lagt deres fejlslagne ultimative krav bag sig – deres eneste krav er nu, at de ikke vil støtte en regering, som bygger på et samarbejde med Dansk Folkeparti. De vil søge indflydelsen, der hvor de kan få den. Hermed genåbner de også muligheden for, at partiet vil pege på Anders Fogh Rasmussen som statsminister efter næste valg. Egentlig er jeg ikke overrasket over, deres nye strategi – men jeg synes faktisk ikke, at den er særlig klog eller gennemtænkt. Det er tydeligt, at de forfølger den i håb om at kunne trække vælgere fra Ny Alliance, Venstre og De Konservative – men hvis de nu så lidt nærmere på deres vælgerkorps, så ville de se, at over 80 % af deres vælgere orienterer sig imod venstre og foretrækker, at partiet støtter en centrum-venstre regering – deres vælgere kan ikke lide Anders Fogh Rasmussen uanset hvor meget indflydelse han giver Dansk Folkeparti – de stemmer på De Radikale, fordi de vil en statsminister.

Når Radikale så vælger en strategi, hvor de forholder sig helt åbent til, hvem de ender med at pege på som statsminister, så gambler de ’big time’ med deres nuværende vælgere. Et tættere samarbejde med den borgerlige blok koster stemmer fra deres venstreorienterede vælgere og et stærkere samarbejde med venstrefløjen svækker deres mulighed for indflydelse på en ny borgerlig regering. De Radikale har frivilligt placeret sig som en lus imellem to negle – men sådan er det, når man ikke vil vælge side, men mener, at man kan få det bedste fra begge fløje uden omkostninger. Men når alt dette så er sagt, så bliver det ganske spændende at følge Vestagers arbejde med at få relanceret et Radikalt projekt – jeg glæder mig især til at se, hvordan Ny Alliance og De Radikale kommer til at agere i efteråret når begge partier forsøger at erobre borgerlige stemmer fra midten på et grundlag som fokuserer på at holde Dansk Folkeparti udenfor indflydelse. Jeg tror ikke, der er plads til begge partier og min vurdering er, at Naser Khader vinder den kamp, han står meget mere troværdigt i den position sammenlignet med Margrete Vestager. Endnu et argument, der peger på, at De Radikales nye strategi ikke er klog eller gennemtænkt. Set med mere positive øjne, så giver det jo bare så meget mere manøvrerum på venstrefløjen til SF og mon ikke, vi kommer til at vinde lidt på, at De Radikale rykker mod højre?! Der er ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget J

6/15/2007 12:42:49 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [4]Trackback
1/25/2012 8:18:27 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)
No more s***. All posts of this quatliy from now on
1/26/2012 9:33:09 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)
jHPGiD , [url=http://pnmhjvgdtank.com/]pnmhjvgdtank[/url], [link=http://iliubuuxeomb.com/]iliubuuxeomb[/link], http://ftrxlvwdyayv.com/
1/29/2012 7:55:58 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)
flagyl hxweac zovirax =((( valtrex nci
2/2/2012 3:24:47 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)
accutane 999294 valtrex for cold sores 51267 colchicine %[
Name
E-mail
Home page

Comment (HTML not allowed)  

Enter the code shown (prevents robots):