I dag er det præcis to år siden, at Helle Thorning blev valgt som formand for Socialdemokraterne og så er det jo fristende at gøre lidt status på, hvordan det går for hende, Socialdemokraterne og oppositionen som sådan..
Man kan vel ikke komme udenom, at hun har formået at skabe ro i partiet og meningsmålingerne ser da også pæne ud, de ligger stabilt over valgresultatet for 2005. Spørgsmålet er dog, om sidstnævnte kan tilskrives Helle Thorning eller den nuværende regering. Under alle omstændigheder lå Socialdemokraterne til lidt under 20% sidste forår og sommer - men ovenpå sommeren's og efterårets velfærdsdemonstrationer steg de til deres nuværende leje - demonstrationer som faktisk var foranlediget af et velfærdsforlig, som Socialdemokraterne deltog i og et skattestop, som de bakker op om.. Hmm.. lidt polemisk kunne man fristes til at sige, at det i hvert fald ikke er en tydelig oppositionspolitik, som trækker vælgerne til Socialdemokraterne..
I de sidste to år er Regeringens flertal skrumpet betydeligt ind på grund af især Socialdemokraternes og SF's fremgang - det er jo fantastisk og meget opmuntrende at se, at Fogh ikke længere synes usårlig. Jeg har skrevet det flere gange tidligere her på bloggen og gør det gerne igen - skal vi have en reel chance for at vælte Fogh, så skal oppositionen stå sammen. Det har knebet lidt det sidste år, hvor de Radikale har ført en noget ustabil kurs med lidt flirt til højre, nu er de efter en fejlslagen springtur endelig tilbage i den konstruktive del af oppositionen. Nu skulle man så synes, at fundamentet var lagt for at udvikle et fælles regeringsgrund - det gode spørgsmål er bare, om Helle Thorning tør springe ud i det og gå i realitetsforhandlinger med SF og de Radikale, eller om hun vil have en dør åben hen over midten..
Alt denne filosoferen kan koges ned til en forundring over en tilsyneladende manglende strategi og vision for hvordan Thorning vil forvalte magten, hvis vælgerne giver hende chancen. Her to år efter hun blev formand, så synes det, at hun har tabt orienteringen oven på hendes meget stærke og strømlignede tiltrædelse.. Tillykke med de to første slingrende år - jeg håber, de næste to bliver mere visionære for Helle Thorning og Socialdemokratiet, som burde se mere til venstre end hen over midten.