Ganske som forventet har de Radikale været ud med riven efter at SF har offentliggjort, at vi støtter Helle Thorning som statsminister. Det har ikke manglet med beskyldninger om, at SF nu støtter skattestoppet og 24 års reglen. Lad mig slå fast med det samme - vi støtter ikke skattestoppet og 24 års reglen og gør det heller ikke efter et valg. Socialdemokraterne og SF har indledt forhandlinger om et alternativ til højreregeringen - i en forhandling får man ikke alt, hvad man peger på - det har SF heller ikke fået. De to partier har respekt og forståelse for hinandens postioner og interesser. I fællesskab har vi fremlagt nogle visionære forslag på skattepolitikken og udlændingepolitikken mm. Der er ingen grund til radikal bekymring, befolkningen kommer til at mærke forskellen på en socialdemokratisk ledet regering og det nuværende VKO-flertal.

Det gode forhold imellem Socialdemokraterne og SF er en bet for de Radikale. De har hidtil haft held til at placere sig centralt i spekulationerne om alternativet til den nuværende regering ved bla at åbne døren for et regeringssamarbejde med de Konservative. Nu er Marianne Jelved blevet smidt ud på reservebænken - der sidder hun indtil, hun har fået styr på sit parti og har meldt ud, hvor de Radikale vil placere sig efter et valg. Hun bestemmer selv, hvornår hun skal tilbage på banen. Vælger de at gøre S og SF selskab i arbejdet mod højreregeringen, så er der en plads ledig som højre back på holdet.

Den interne strid i Europa om Tyrkiets optagelse i EU nåede nye højder i denne uge, da Kommissionen anbefalede et delvist stop i optagelsesforhandlingerne med landet.

Kommissionens udspil går ud på at suspendere optagelsesforhandlingerne på 8 ud af de nuværende 35 områder. Indholdet af anbefalingen er ikke i sig selv nogen stor overraskelse. Det længe har stået klart, at Tyrkiet ikke har forsøgt at normalisere sit forhold til det lille naboland Cypern, der er delt i en tyrkisk-cypriotisk del i nord og EU-medlemslandet, den græsk-cypriotiske del i syd. Derfor har EU haft behov for at markere overfor Tyrkiet, at optagelsesforhandlingerne alene afhænger af Tyrkiets vilje til at tilpasse sig EU og efterleve optagelseskravene.

Kommissionens anbefaling skal nu formelt behandles af EUs udenrigsministre den 11. december, hvorefter det er op på topmødet den 14. og 15. december. Her afgøres det, om man vil følge det kompromis mellem høge og duer i Tyrkiet-spørgsmålet, som gårsdagens udspil reelt er et udtryk for. Denne sag er nemlig endnu en konflikt imellem modstandere og tilhængere af Tyrkiets optagelse i EU og handler lige så meget om at holde Tyrkiets ude af EU, som den handler om Tyrkiets forhold til Cypern.

Der er naturligvis ingen tvivl om, at Tyrkiet skal efterleve de optagelseskrav og aftaler, der er betingelsen for, at de kan komme med i EU. Men når det så er sagt, så er spørgsmålet, om et delvist stop for optagelsesforhandlingerne sætter mere fart på Tyrkiets reformprocesser eller om det hæmmer dem? Det er min klare opfattelse, at dette vil tage pusten fra Tyrkiet i forhold til deres omstillingsparathed. Landet har ikke brug for, at deres optagelse skubbes yderligere frem – de har derimod brug for, at få en klare tilsagn om, at EU’s lande ønsker, at Tyrkiet bliver en del af det europæiske fællesskab. Desværre er landene heller ikke enige om det og derfor vil Tyrkiet få disse blandede signaler fra EU. Det er tilsyneladende Tyrkiets skæbne at dele de europæiske vande og være kilde til evig debat om europæisk identitet, Europas størrelse og religion.

Så har de Radikale opgivet deres ultimative krav om, at Marianne Jelved skal være statsminister, hvis de Radikale skal indgå i regering efter næste valg. Det klær' de Radikale at komme ned på jorden igen. Det kan være, at vi nu kan komme igang med at diskutere det politiske alternativ til regeringen istedet for at diskutere hvilken håndtaske, der skal stå i statsministeriet.

Det politiske alternativ skal fokuseres om tre centrale indenrigspolitiske forandringer. Det kommunale selvstyre skal genoprettes, og kommunerne tilføres midler til genopbygning af velfærden ovenpå de sidste års uansvarlige nedskæringspolitik. Der skal gennemføres en skattereform, med en omlægning af skattebyrden, så den bliver mere retfærdig. Det indebærer mindre skat på arbejde, og mere på fast ejendom udført i en form, der først og fremmest rammer de dyreste boliger. Uden et opgør med skattestoppet, er løfter om bedre velfærd hule, for pengene skal jo findes før de kan bruges. Endelig er det centralt, at den automatiske stigning i pensions- og efterlønsalderen ophæves. Det kan ikke være en centrum-venstre-regerings mål, at øget levestandard udelukkende skal omsættes i mere arbejde.

Der er naturligvis også andre sager som, en ny regering skal stå hårdt på ex: de danske soldater ud af Irak, øget forskning i bæredygtig teknologi, mere og bedre ulandsbistand osv. Mange af de ting vil man uden videre kunne blive enige om. Det er på velfærdsområdet, knasterne er og det er er, Socialdemokraterne, Radikale og SF skal koncentrere sig om at finde fælles fodslaw.

God weekend/Jane

Jeg har været i biografen og se Borat i denne uge. Jeg vil varmt anbefale alle at gå ind og se den. Det er en fantastisk vellavet komedie, hvor man griner konstant i de ca 85 minutter, den varer, og hvor man efterfølgende har fået noget til seriøs eftertanke. Man skal ikke pege fingre af, at det er en komedie - nogle gange er humoren det mest effektive middel til at levere hårdtslående budskaber - sådan er det i hvert fald i dette tilfælde. Filmen sætter fordomme om religion, etniske grupper, homoseksualitet mm til debat på ekstremt absurde måder. Det er især amerikanernes fordomme, det lykkes vores hovedperson Borat at få frem i lyset igennem hans egen underspillede naivitet og fordomme om jøder, kvinder, homoseksuelle osv.

Jeg har hørt, at filmen primært er klippet sammen af stumper af skjult kamera, optagelser med virkelige mennesker, der tror, de er med i en dokumentarfilm og meget få iscenesatte optagelser. Det er i øvrigt også den fornemmelse, jeg sad med. Det hele fremstår i hvert fald meget autentisk og udstiller virkelig folks fordomme på en ganske grum og utrolig morsom måde. jeg vil ikke løfte sløret for handlingen, plottet eller moralen blot anbefale, at man går ind og ser den.. Du vil ikke fortryde det!! Jeg ved godt, at jeg ikke er Ole Michelsen i Bogart - men herfra får filmen 5 hatte!

Tjek disse hjemmesider om filmen:

http://www.boratmovie.com

http://www.myspace.com/borat

Nogen gange er det altså meget svært at få øje på Regeringens sundhedspolitiske ansvarlighed. Seneste eksempel er, at Connie Hedegaard vil udskyde indførelsen af et nyt EU-forbud mod ftalater i legetøj. Det skulle være trådt i kraft den 16. januar 2007, men ministeren forsøger at få det udskudt i Danmark indtil 16. april. Heldigvis ser det ud til, at der er et solidt flertal i Folketinget imod udskydelsen.

Miljøministeren vil udskyde implementeringen med den begrundelse, at legetøjsbranchen skal have mere tid til at vænne sig til de nye regler. Jeg synes, det er uacceptabelt, at miljøministeren er mere optaget af branchens ve og vel end af befolkningens sikkerhed og sundhed. Mit udgangspunkt er, at borgernes sundhed altid skal veje tungere end hensynet til markedsøkonomien. I virkeligheden synes jeg, at sagen er pærelet: indeholder legetøj stoffer fx ftalater, som er skadelige, så skal det legetøj tages ned fra hylderne, indtil fabrikanterne kan levere en vare, som vores børn ikke bliver syge af at lege med. I Danmark er 6 ftalater allerede forbudte i legetøj til mindre børn – men overalt i legetøjsbutikkerne kan man finde legetøj som indeholder de skadelige stoffer. Det er helt urimeligt, at vi som forbrugere ikke kan stole på, at loven overholdes. Jeg håber, at det nye EU-direktiv kan være med til at stramme op om forbuddene sådan, at legetøjet på hylderne i fremtiden er renere, så vores børn ikke bliver syge af at lege med det.

Husk at undgå legetøj med ftalater når der købes julegaver!!

Jane

Jeg har haft en rigtig god weekend. Den startede fredag aften i Ringsted, hvor jeg var kursusleder på et SF-introduktionskursus. Det er altid utrolig rart, at være kursusleder. Man møder en masse nye medlemmer, som har så utrolig meget gejst i forhold til SF. De var ret inspirerende at være sammen med og mange have sjove og interessante indfaldsvinkler til arbejdet i SF. Herlige mennesker.. Flere dejlige mennesker ventede mig i Fredericia, hvor jeg lørdag eftermiddag og aften var til evaluering af årets sommertræf i Fredericia. Vi havde et rigtig konstruktivt møde og en hyggelig aften og nat. Herlig herligt.. Jeg glæder mig faktisk til at komme igang med at planlægge næste års sommertræf - folkene i Fredericia er herlige at arbejde sammen med og har altid en masse sjove og konstruktive ideer til, hvordan vi kan gøre næste træf bedre end det forrige. Der er ingen tvivl om, at alle de søde, sjove og spændende mennesker, jeg møder igennem partiet, er med til at gøre, at jeg faktisk altid glæder mig, når jeg skal tilbringe en hel weekend i SF's tegn.. Heldigt at jeg har det sådan, for næste weekend skal jeg på Hovedbestyrelsesmøde - endnu en weekend med SF

I går aftes valgt SFU i Århus at pege på mig og Jonas Dahl som deres folketingskandidater her i Århus. Det er jeg beæret og stolt over. Jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde sammen med alle de kreative og dejlige SFU'ere i tiden frem til folketingsvalget.

God weekend til alle

Jane

Kære alle!

Siden sidst er der sket flere ting. Først og fremmest er jeg blevet folketingskandidat for SF i Århus Nord. Det er en rigtig spændende udfordring. Jeg glæder mig til at lægge et stykke arbejde for SF her i den midtjydske storkreds.

Som I sikkert har set, så viser flere meningsmålinger, at befolkningen er klar til at skifte Anders Fogh og regeringen ud med et centru-venstre alternativ. Det er fantastisk men det stiller også helt centrale krav til oppositionen. Der skal skabes samling omkring at få defineret, hvad alternativet til den nuværende regering er. Efter min opfattelse er SF det eneste parti, som kan sikre denne proces. Helle Thorning og Marianne Jelved er mere optaget af taburetter og ministerposter end af at sikre, at et nyt flertal også bruges til at skabe ny politik. Helt centralt må stå, at det nye flertal bruges til at genopbygge og udvide velfærden, mere konkret at kommunerne tilføres penge til børne- og ældreområdet og psykiatrien, at skattestoppet skal ophæves og erstattes af en progressiv og retfærdig skattereform og så skal efterlønnen genetableres for alle. Herudover står naturligvis også kravet om en anden udenrigspolitik, en mere ansvarlig miljøpolitik og ulandspolitik osv.  

Med diskussionen om det nye flertal, kommer også diskussionen om SF regering. Jeg er selv helt åben overfor, at SF kan gå i regering. Det er dog min opfattelse, at det skal være et mandatmæssigt styrket SF som gør det, og så skal det ske på baggrund af en vurdering af, at vi vil få mere indflydelse i en regeringen end udenfor den. Det er ikke ønskværdigt at ende som de konservative i den nuværende regering - hvor Dansk Folkeparti udenfor regeringen har mere indflydelse på den politiske kurs end de har som regeringsparti.

På det personlige plan er jeg kommet godt igang på Danmarks Pædagogiske Universetet (DPU), hvor jeg læser en kandidat i pædagogisk sociologi som en overbygning på min læreruddannelse. Det er utrolig spændende og jeg stortrives på studiet. Lige nu står det på eksamensskrivning og det forsætter indtil den 1. januar..

Kh/Jane

Tale til 1. maj 2006

Ry højskole og Lunden i Silkeborg

Første gang 1. maj blev brugt som international kampdag var i 1890. Dengang var kravet en otte timers arbejdsdag, mere i løn og bedre vilkår for arbejderne. Det var i bund og grund kampen for overlevelse. Hvad kæmper vi for i dag? Hvorfor samles vi 1. maj i 2006?  For os, der er samlet her i dag handler det jo ikke om overlevelse og det handler heller ikke om en otte timers arbejdsdag. Handler det om, at alle har ret til et fedt køkken? Eller om at vi skal gøre det, vi er bedst til? Eller fordi vi fortjener det? Eller måske fordi We’re loving it? Vi lever i et super materialistisk samfund, hvor lykken er at eje noget, at få noget og at købe noget. Jeg forbruger, altså er jeg,

Mens vi vælter os i bærbare computere, billige forbrugslån, Kvik-køkkener, fladskærms-TV'er og ferierejser til de Caribiske øer, har vi samtidig købt historien om, at "velfærd, det har vi ikke råd til". Vi har tilsyneladende ikke råd til at give vores gamle en ordentlig behandling, til at give vores små børn en god dagligdag i vuggestuen. Vi har ikke råd til at give flygtninge- og indvandrer en ordentlig start i landet. Vi har vænnet os til at se hjemløse i bybilledet og til at fattigdommen for alvor er vendt tilbage til Danmark.

Mens størstedelen af os lever i en historisk rigdom må 70.000 danskere leve i fattigdom og vende hver en 25-øre for at få råd til mad og tøj. Det er ikke rimeligt – jeg skammer mig over, at vi i vores ufattelige rigdom ikke synes, vi har råd til at tage hånd om dem, som har det aller sværest her i landet.

I dette moderne overflodssamfund er det blevet trendy og ligefrem modigt at komme med forslag til velfærdsreformer – men helt ærligt: Dårligere efterløn, forringelser af SU’en og lavere dagpenge til de unge. Det er ikke modigt. Det er at sparke til dem, der i forvejen ligger ned. Da jeg gik i skole var det fejt at slå på dem, der er mindre end én selv – og det er, hvad regeringens oplæg til fremtidens velfærd er. Det er fejt og det er kujonagtigt. Det er blevet fair at tage fra de fattige og give til de rige. Hvad er det der sket i vores samfund?

Hvornår er egoisme og mig selv nok pludseligt blevet trendy? Hvornår er det blevet modigt at svinge stokken over ryggen på dem som har det sværest? Hvornår er det blevet ansvarligt at skære i ulandsbistanden samtidig med, at der dør et barn i Afrika hvert 5. sekund. I den tid jeg indtil videre har talt er der død ca. 30 børn og inden jeg er færdig er yderligere 35 døde. Og så skal I ikke fortælle mig, at det er ansvarligt at skære i dansk u-landsbistand – det er vanvittigt, det er smagløst og det er kynisk.

Men det er vel, hvad man kan forvente, når man har en regering, som mener, at ulighed skaber dynamik og at det lægger op til en opbyggelige kappestride og menneskelig stræben efter mere. Jeg ved ikke lige, hvad det er Anders Fogh forstiller sig, at AIDS-syge børn i Afrika skal have ud af en opbyggelig kappestrid eller hvordan en langtidsarbejdsløs skal kunne rejse sig, når stokken konstant svinges over ham, for at give ham næring til at stræbe efter mere.  Det er et asocialt og egoistisk menneskesyn, som ligger bag de vrangforestillinger. Det er det menneskesyn, som efterhånden vinder frem, og som ligger som en tikkende bombe under vores samfund. Til det vil jeg sige: Ulighed skaber ikke dynamik i et samfund – ulighed er dynamit under et samfund.

Vil vi et andet samfund, med lighed, internationalt udsyn og social ansvarlighed, så er det på tide, at vi siger fra overfor det sorte flertal. Det er på tide at du, og du, og du siger fra – at jeg siger fra – at vi en gang for alle siger:

Nej Anders Fogh, ulighed skaber ikke dynamik – vi vil have et samfund med lighed og frihed

Nej Pia Kjærsgaard, Nu det være slut. Danmark skal hæve ulandsbistanden og igen tage et større globalt ansvar. Vi kvæles af din nationalromantik.

Nej Bendt Betjent, vi vil ikke længere finde os i, at du plager samfundets svageste med stok og pisk og forhindrer dem i at få et godt liv.

Hvis vi vil et andet Danmark, så er det nu vi skal sige fra – Det sorte flertal ødelægger mere og mere af vores fælles velfærd som dagene går – og før vi ser os om, har de fjernet grundlaget for den solidariske model, som har kendetegnet det danske samfund i 100 år. 

I Frankrig har befolkningen sagt fra. De gik på gaden her i foråret for at bremse den franske regerings forsøg på at forringe unges forhold på arbejdsmarkedet. Efter flere og lange protester trak den franske regering forslaget tilbage. Dette er et eksempel på, at når borgerne står sammen og siger fra, så kan man skabe nye tider og give næring til nye strømninger. I Danmark skal vi gøre det samme.

Den 17.maj er der demonstrationer i de største danske byer. Under overskrifterne ”Nej til nedskæringer og Ja til velfærd og tryghed går alle de store fagforbund, de venstreorienterede partier og elev- og studenterbevægelsen på gaden for at sige: Vi kæmper for velfærden og vi vil ikke længere acceptere præmissen om, at vi ikke har råd. Jeg vil opfordre alle, som ønsker en ny regering, en ny politik og et andet Danmark til at deltage i disse demonstrationer. Det er ikke nok, at vi sidder hjemme i vores sofa og siger, det er godt nok også for dårligt – vi skal ud og sige det højt. Vi kan i fællesskab sætte en ny dagsorden i Danmark.

Så selv om den 1. maj i dag ikke handler om vores egen overlevelse, så handler den om kampen for et ordentligt samfund - det handler om at genstarte Danmark. At skabe et samfund, hvor det igen er i orden at tage vare på de svageste, hvor ulandsbistanden hæves, hvor mange har nok og få for lidt. Denne kamp begynder nu og lad os aftale, at næste år når vi mødes 1. maj, så har vi sagt fra overfor egoismen og den sorte blok og vi har skabt et andet flertal. God 1.maj alle sammen.