Med jævne mellemrum dukker debatten om ’kvindens ret til at bestemme over egen krop’ op. Denne gang på foranledning af, at folketingsmedlem for SF Kamal Qureshi har foreslået, at alderen for at kunne få foretaget en abort skal sættes ned til 15 år, så kvinder under 18 år har samme rettigheder som alle andre danske kvinder. I dag skal kvinderne have forældrenes tilladelse til aborten, hvis de er under 18 år.

På det principielle plan er jeg helt enig med Kamal. Den seksuelle lavalder er 15 år og kvinderne kan frit købe prævention, fortrydelsespiller og dyrke sex uden at spørge deres forældre om lov. Samfundet mener altså, at kvinder er modne til at have et sexliv, når de fylder 15 år. Efter min mening er det derfor en naturlig konsekvens, at man også anerkender kvindens ret til at bestemme over sin egen krop som 15 årig og dermed sænker abortalderen. Tingene skal følges ad. Når unge kvinder har ret til at dyrke sex har de også ret og pligt til at afgøre, om de ønsker en abort eller ej.

Når jeg så synes, at spørgsmålet ikke er helt så enkelt alligevel, er det fordi, at jeg tænker, at en ung kvinde på 15-16 år kan have stor brug for at tale med sine forældre eller andre voksne om sagen - ikke for at ændre hendes beslutning men for at have nogle voksne, der kan støtte hende og hjælpe hende igennem det svære forløb. Så skal dette forslag gennemføres, hvad jeg støtter, så skal det ledsages af en masse oplysning om abort, tilbud om personlig og anonym vejledning og kvinderne skal opfordres til at være åbne overfor deres forældre. Det er en svær beslutning, de skal træffe – det skal ingen gå igennem alene – det uanset om de har retten til at bestemme over egen krop eller ej.

I forlængelse af, at FN’s klimapanel i starten af februar fremlagde deres rapport som i korte træk slog fast, at klimaforandringerne er menneskeskabte, så er indsatsen imod klimaforandringerne også for alvor kommet på dagsordenen i EU.

Europaparlamentet sendte onsdag den 14. februar et klart signal til EU's stats- og regeringsledere om at komme ud af starthullerne på klimaområdet. Med et overvældende flertal vedtog parlamentet nemlig en resolution der bl.a. kræver bindende mål for vedvarende energi på 25 % af EU’s samlede energiforbrug, 20 % energibesparelser samt en CO2-reduktion på 30 % inden 2020.

Skal målet være realistisk, så kræver det, at de nationale parlamenter og regeringer bakker op om ambitionen. Det betydet, at den danske regering skal på banen.

Desværre ligger det tungt på det område, idet den danske regering i modsætning til Tyskland, Sverige, Frankrig og England ikke vil forpligte sig til en 30 % CO2-reduktion inden 2020. I Danmark udgør vedvarende energi cirka 16 % af den samlede energiproduktion, og vi vil uden større anstrengelser kunne komme op på mindst 1/3 vedvarende energi i 2020 og vil derfor også med en målrettet indsats kunne nedbringe vores CO2 udslip væsentligt. Det er dog langt fra nok, at vi formår at nedbringe Danmarks CO2 udslip.

Skal den globale opvarmning standses, så skal verdens samlede CO2 udslip mindskes markant. Her kommer EU på banen. EU står for 14 % af den samlede globale CO2 udledning, så uanset hvor ambitiøst et europæisk udspil er, så kan det ikke stå alene. Men de målsætninger, EU opstiller, sender kraftige signaler til udviklingslande som Kina og Indien om, at EU er parat til at tage sin del af ansvaret – men det kræver et aktivt medspil fra resten af verden.

Med andre ord: skal EU være bannerfører på klimaområdet i kampen for at bremse den globale opvarmning, så skal alle landene bakke op – det gælder også Danmark. Det bliver interessant at se, om den danske regering melder sig i kampen imod den globale opvarmning eller om de fortsat vil sidde men hænder i skødet og lade CO2 udslippet stige.

FN’s klimapanel slog i sidste uge fast, at den globale opvarmning er menneskeskabt og at det kun bliver værre og værre. Vi kommer i fremtiden til at se en lang række voldsomme naturkatastrofer rundt omkring i verden som Tsumanien.

Derfor er det nu ekstra trivielt at høre Lomborg gentage, at det ikke kan betale sig at gøre noget ved klimaforandringerne nu, og at vi skal vente med at gøre noget, til vi har løst alle andre problemer.

Lomborg gør desværre regning uden vært. De nyeste økonomiske vurderinger viser, at det bliver langt dyrere for samfundet og langt farligere for vores velfærd, hvis vi ikke handler nu. Lomborg tager nemlig ikke højde for, hvad det vil koste os, hvis vi bare lader stå til.

Så hvis Lomborg virkelig er så optaget af at skabe bedre levevilkår for verdens fattigste, så burde han kaste sig ind i kampen for at standse den globale opvarmning. Det er nemlig de fattigste, det går hårdest ud over, når en verdensdel rammes af en naturkatastrofe.  

Som reaktion på Saddam Husseins henrettelse har Italien forsøgt at samle EU bag et forslag i FN's Generalforsamling om et globalt forbud mod brug af dødsstraf. Et udmærket forslag, som hele EU burde stå sammen om. Sådan gik det desværre ikke. Danmark, Storbritannien, Ungarn og Holland skød forslaget ned. Per Stig Møller vil ikke forklare, hvorfor Danmark blokerede forslaget.

Et godt bud er dog, at regeringen ikke vil lægge pres på de lande, som praktiserer dødsstraf i dag - blandt andet USA, som er ganske hårdt presset i forhold til krigene i Irak og Afghanistan.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at Danmark helmer i kampen imod dødsstraf fordi vores ”gode allierede” USA er pressede på grund af to forfejlede krige, de selv har startet. Det er desværre et godt eksempel på, at regeringen ikke tør føre en selvstændig udenrigspolitik og at humanismen altid er til forhandling, hvis USA kommer i klemme. Det er kvalmende.

Så er stemmerne talt op - jeg blev nr 4 med 128 stemmer. Stort tillykke til Pernille Frahm og Eigil Andersen som nu er på vej i Folketinget.

Tusind tak til alle der har stemt på mig.

Jane

Kære alle

Jeg har i de sidste par uger været i urafstemning om placeringen på SF's liste til folketingsvalget. Kl. 13.00 i dag tælles stemmerne op og vi får resultatet midt på eftermiddagen. Jeg har ingen anelse om, hvordan det kommer til at gå - men jeg er i hvert fald spændt og glæder mig meget, til at få resultatet. Jeg synes faktisk, at ventetiden er den værste - nu kan der ikke gøres mere og jeg kan ikke gøre noget om - nu må jeg bare væbne sig med tålmodighed og lade tiden gå.. ikke nemt når man er et lidt utålmodigt gemyt. Jeg skal nok lægge resultatet ud, når vi har det.

Kh/Jane

Skatteministeren har her til morgen bebudet, at han vil have sænket den danske selskabsskat med et par procent-point for at gøre Danmark mere konkurrencedygtig overfor resten af Europa.

Det er en kortslutning der må være forårsaget af det frosten (eller hans højreorienterede grundsyn), for løsning på skatteproblemet er ikke at sænke den danske selskabsskat. Løsningen er at lave en fælles minimums sats for selskabsskatten i EU, sådan at EU samarbejder om at forhindre virksomhederne i at flytte fra land til land i jagten på de hurtige skattefordele. Et sådant tiltag vil også medføre, at de multinationale selskaber, der arbejder i EU, som noget nyt kommer til at betale skat.

Jeg er enig med skatteministeren i, at det ikke er hensigtsmæssig, at virksomhederne kan spekulere i at flytte produktionerne rundt i EU i jagten på den mindste selskabsskat, de dårligste miljøstandarter og mindste krav til arbejdsmiljøet. Men modsat skatteministeren, så er jeg optaget af at sikre ordentlige forhold for medarbejderne på de europæiske virksomheder, om miljøets tilstand, om bevarelsen af arbejdspladser og sikring af velfærden - derfor er løsningen Europæiske minimum-standarter - ikke en sænkning af niveauet i Danmark.

Ifølge en undersøgelse fra Rambøll i Jyllandsposten i dag, ønsker tre ud af fire danskere ikke flere stramninger i udlændingepolitikken. 42% af de adspurgte mener, at udlændingepolitikken er tilpas, mens 34% mener, at den er blevet for stram - kun 18% mener, at den for slap. Det ser ud til, at stemningen i befolkningen er ved at vende.

Jeg tror, det hænger sammen med alle de grusomme historier, der er kommet frem; om psykisk syge asylansøgere, der udvises, om familier der adskilles, når en af ægtefællerne udvises og om de ulykkelige børn i på de danske asylcentre, der lever under uanstændige forhold. Alle disse historier om triste skæbner, der overlades til sig selv, mens resten af befolkningen aldrig har været rigere – det tror jeg gør indtryk på hr. og fru Danmark.

Mon denne meningsmåling indvarsler et vendepunkt i udlændingespørgsmålet så Danmark igen kan komme til at føre en human asyl- og udlændingepolitik? Jeg håber det.

Endnu en af konsekvenserne af de omstridte og uansvarlige besparelser i Århus kommune rammer nu 2300 børn i Århus. De skal pr 1. august skifte daginstitution fordi deres nuværende institution skal lukkes. Jeg kan ikke bebrejde de århusianske forældre, hvis de er ved at få nok af besparelserne – det er jeg i hvert fald. Besparelserne er en direkte konsekvens af, at det det århusianske byråd var så forhippede på at overholde regeringens asociale skattestop i forbindelse med budgetforliget, selv om der var mange andre muligheder.

SF foreslog at hæve den kommunale skat for virksomhederne og grundejerne (dækningsbidrag og grundskyld) fra 2008. En minimal stigning som kunne dække underskuddet sådan, at man undgik alle besparelserne på velfærden. Et reelt alternativ, som brutalt blev fejet af bordet af alle forligspartierne, som tilsyneladende heller vil foretage massive besparelser på velfærden.

Det er ikke ansvarligt eller rimeligt at flytte 2300 børn – det skaber utryghed blandt børnene og deres forældre, det er en forringelse af servicen og af de pædagogiske medarbejderes arbejdsvilkår. Det kan Århus’ borgere ikke være tjent med – men skal det ændres, så skal vi først og fremmest have et ny politisk flertal på Christiansborg, og dernæst skal Nikolaj Wammen lære at se til venstre, når der skal laves politik på Århus rådhus.