Min partikammerat Bo Asmus Kjeldgaard, som er Børne- og Skoleborgmester i København, er i dag fremme med et udmærket forslag om at styrke modersmålsundervisningen ved at gøre det til et eksamensfag i folkeskolen, med alt hvad der til hører af læseplaner, kvalificeret undervisning og elevplaner for den enkelte. Det vil være en tiltrængt forbedring af modersmålsundervisningen for mange børn.

For mig at se er det afgørende i dette forslag, at man begynder at anlægge et ressourcesyn på to-sprogethed i stedet for, som nu, at se det som et problem.

Jeg har længe undret mig over, hvorfor det danske samfund ikke ser børn med anden etnisk baggrund end dansk som en ressource. At tænke sig en servering samfundet får i form af flere unge, som, hvis de uddannes ordentligt, mestrer to hele sprog. Det kunne, hvis vi bruger det, være en massiv konkurrencefordel for de danske virksomheder, der får arbejdskraft, der virkelig kan hjælpe dem med at vinde markedsandele i Mellemøsten idet de taler sprogene og kender kulturerne – mig bekendt er det et centralt konkurrenceparameter.

Det er for så vidt fint nok, at EU's regeringschefter idag er blevet enige om, at 20% af EU's samlede energiforbrug i 2020 skal komme fra bæredygtig energi. Desværre lykkes det ikke at få en aftale om, at nedbringe landenes co2 udslip med 30% inden 2020. Så i det store hele, så er EU's klimaaftale ganske uambitiøs og i hvert fald langt fra tilstrækkelig, hvis vi skal have bremset den globale opvarmning.

 Hvis vi verden over kæmpede for kvinders rettigheder og ligestilling hver dag, så var der ikke brug for en kampdag - men, sådan er det desværre ikke endnu.

Jeg har bla. brugt kampdagen med at være til paneldebat her i Århus - utroligt at der stadig findes folk, som mener, at ligestilling suverænt er kvindens individuelt ansvar... men den slags mennesker findes altså især på den politiske højrefløj. For mig er ligestilling en fælles opgave, som ikke bare skal løses i den enkelte familie - det er et struktuelt problem, vi som samfund skal løse på flere plan.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen har i dag fremlagt et udkast til partiets ungdomspolitik, fordi han i følge Berlingske Tidende mener, at Dansk Folkeparti skal være andet end et parti for de ældre i samfundet. Det interessante i denne forbindelse er ikke så meget, at DF vil have en ungdomspolitik - det interessante er, at indholdet i deres ungdomspolitik synes at henvende sig mest til de ældre - præcis som alle andre politiske udspil fra den kant.  Det klareste budskab i udspilles er nemlig en opfordring til, at unge skal være mere seksuelle afholdne, og at skolernes seksualvejledning skal indskrænkes til at handle om trofasthed og parforhold.. Udover at forslaget i sig selv er vanvittigt og at det ingen steder på jorden pt adstedkommer noget positivt at fornægte unges seksualitet og seksuelle nysgerrighed, så er det et klart signal om hvilke værdier, DF ønsker samfundet skal være gennemsyret af - DF hylder et ældgammelt konservativt menneskesyn, som unge igennem de sidste 60-70 år har kæmpet imod. På mange måder er det jo et flot stykke politisk arbejde, at et parti er så fokuseret på sin målgruppe, at de forstår at tilrette alle politiske udspil, sådan at de henvender sig præcist til målgruppen - men samtidigt er det også, skræmmende at høre DF rulle sig ud på dette område. De budskaber om seksuel afholdenhed, DF prædiker, er de samme som fundamentalistiske præster i USA prædiker og som den katolske kirke i store dele af Afrika prædiker i forbindelse med deres kampagner imod prævension.. Det er konservativt, ude af takt med virkeligheden og dybt uansvarligt..

I en meningsmåling som offentliggøres i Ugebladet Mandag Morgen i morgen kan det ses, at kun 24% af de radikale vælgere foretrækker Marianne Jelved som statsminister, mens hele 51% peger på Helle Thorning-Schmidt. Man må sige, at Marianne Jelved og Det Radikale Venstre har en dårlig sag, når ikke engang deres egne vælgere ser Jelved som statsminister. Det understreger endnu engang, at partiet har kvajet sig ved at insistere på, at Jelved skal være statsminister. Det svækker oppositionen, at de kører solo - og vælgerne staffer dem da også, idet deres meningsmålinger er faldet stabilt siden de lancerede kravet om statsministerposten. Hvis vi skal vælte Fogh ved næste valg - så er der ikke plads til soleridt - mon de Radikale snart indser det?

1. marts blev så dagen, hvor politet valgte at rydde ungdomshuset på Jagtvej i København. Det er pisseærgeligt, at det nåede dertil - det hus burde aldrig være blevet solgt. Da jeg var yngre, kom jeg selv af og til i Ungdomshuset og synes, det var et fedt sted. Jeg kan derfor rigtig godt forstå brugernes frustrationer over, at huset tages fra dem, men de frustrationer kan aldrig retfærdiggøre de gadekampe og voldshandlinger, som nogle af de allermest hardcore autonome fra Ungdomshuset har stået bag i dag. Indre Nørrebro er lige nu en krigszone med bål og barrikader og beboerne er taget som gidsler i nogle få unge ballademageres forfejlede kampe imod politiet. Udover, at de effektivt har fået hele befolkningen imod sig, så opnår de unge jo INGENTING på denne måde. Kampen om et Ungdomshus på Jagtvej 69 er tabt - det blev den da huset blev solgt. I stedet for at smide med brosten imod politiet og brænde fredelige menneskers cyker af, så burde de unge gå ind i arbejdet for at finde et nyt sted til et ungdomshus, hvis de da kan finde et kvarter, som gider have dem som naboer oven på de sidste par måneders ballade.. Måske man kan finde et tomt hus på Mors eller i Grindsted med god afstand til naboer.. Ok helt seriøst, så synes jeg da, at København skal have et helst flere ungdomshuse, men ovenpå dagens ballade, kan det sgu godt have lange udsigter.

Tja, ikke uventet vandt den italienske premierminister Romano Prodi tillidsafstemningen i senatet i dag med 162 stemmer for og 157 stemmer imod, så hans centrum-venstre regering er sikret overlevelse lidt endnu.. Det gode spørgsmål er bare hvor længe.. Siden anden verdenskrig har Italien haft ca 60 regeringer - det giver dem i snit en levetid på knap et år. Det er en kortere holdbarhed end den juice, jeg har stående i køleskabet. Tankevækkende..

Jeg vil varmt anbefale alle at gå ind og se Robert De Niro's film The Good Shepherd, der handler om CIA's grundlæggelse under og lige efter Anden Verdenskrig. Vi møder vores hovedperson Edward Wilson (Matt Damon) lige efter den mislykkede invasion af Cuba, som Wilson var ansvarlig for, historien om CIA og Wilsons personlige historie fortælles igennem flash backs fra hans liv over de næste dage indtil ansvaret for fiaskoen er placeret og de skyldige straffet. De Niro spiller selv en ganske lille men betydningsfuld rolle i filmen som CIA-stifteren general Bill Sullivan, der på et tidspunkt siger til Wilson, at den hemmelige efterretningstjeneste skal være USA's øjne og øre og ikke hjerte og sjæl. Selv om De Niro vist nægter at tale politik offentligt, er hans politiske budskab svært at overse. Det er i hvert fald svært at undgå at sammenligne det hemmelighedsfulde CIA fra filmen, med det nutidige amerikanske overvågningssamfund og efterretningstjenesternes øgede magtmidler. Tiden og fjenderne er måske andre, men de beskidte tricks er de samme.

Læs mere om filmen på http://www.thegoodshepherdmovie.com 

Det sker ikke så tit og heldigvis for det, for det er nemlig ikke særlig rart. Jeg hader at være uenig med mit parti. Det er som regel kun småting (set fra mit perspektiv), jeg er uenig i - men nogle gange sker det også, at det er større ting og så er det straks værre. Uanset hvad, så er jeg altid placeret i et dilemma. Skal jeg kæmpe for mine synspunkter, eller skal jeg loyalt bakke op om partiets holdning? Jeg er meget loyal af natur, og derfor plejer jeg at kæmpe for mine synspunkter internt, hvis jeg så nedstemmes her, så bakker jeg loyalt op om beslutningen. Jeg er laver kun ballade, hvis jeg oplever, at andre spiller urent spil og prøver at snyde mig. Det er sket nogle gange - det vil jeg gerne indrømme. Jeg synes bare ikke det er særligt sjovt.

Denne ordstrøm er forårsaget af, at det faktisk er nogle overvejelser, jeg har gået med de sidste par dage. Jeg er nemlig uenig i et af SF's folketingsgruppes lovforslag om at ophæve sæddonorernes anonymitet med henvisning til, at børn har ret til at kende deres ophav.

Jeg er uenig med forslaget på flere planer. Ser vi på de svenske erfaringer med initiativet, så er virkeligheden at, antallet af mænd, som ønsker at være sæddonorer er drastisk faldende - og hvem kan bebrejde dem. Bare fordi mændene ønsker at donere sæd og dermed hjælpe en barnløs familie, så er det jo ikke ensbetydende med, at de ønsker, at 10-20 børn opsøger dem, for at lære deres biologiske ophav at kende. Når det så er sagt, så mener jeg faktisk, at hele debatten skal ses i sammenhæng med den større debat om, hvad en rigtig familie og rigtige forældre er. Som jeg ser det, så lever vi i en tid, hvor den traditionelle forståelse af kernefamilien bestående af far, mor og børn er forældet - det har den egentlig været i mange mange år- siden kvinden blev uafhængig og ikke har brug for manden som skaffedyr og forsørger. Konstruktionen familie har mange former i dag - den kan være: far, mor og børn, det kan være far og barn, to mødre og børn osv. De nye familieformer har adsted kommet et behov for, at kvinder kan blive kunstigt befrugtede med sæd fra en donor. I den forbindelse er jeg nødt til at spørge. Hvem er mest barnets forældre - dem er opfostre barnet? eller ham der har leveret en sædklat? Jeg er ikke i tvivl - forældrene er dem, som har stået for barnets opvækst. At ville ophæve anonymiteten for sæddonorer er ikke bare dumt, det er også at underminerer forældrenes rolle som forældre og lægge et ansvar på skuldrene af mænd, som blot ønsker at hjælpe. Jeg er meget modstander af det forslag.

Nu har jeg så fået luft for min frustation over at være uenig med mit parti - og som tingene ligger nu, så gør jeg ikke mere ved det, andet end at håbe, at forslaget falder med et brag i Folketingssalen.

God søndag/Jane

Jeg synes faktisk lige det gik så godt med vinteren i år.. Den har været varm (rimelig skræmmende), der har ikke været ret meget sne og så er det snart forår.. men jeg burde have vidst, at det var for godt til at være sandt....og i går sluttede den rare vinter så.. Himlen åbnede sig og urimelige mængder sne væltede ned og det fortsatte - ja det sneer sgu stadig og Danmark er lammet.. busserne kører ikke, togene kører ustabilt og folk kører i grøften, fordi de, trods alle advarsler, synes, de skal kører en tur... Dumme dänen.. Nå men det gode ved det hele er, at man kan tillade sig, at blive indenfor hele dagen og læse - så jeg vil nu fordybe mig i lidt studierelevant litteratur..