Århus indtager en kedelig bundrekort i en undersøgelse, som Dansk Industri netop har lavet. Århus er den by, hvor flest unge med anden etnisk baggrund end dansk står udenfor uddannelsessystemet. Kun halvdelen af gruppens 16-18 årige unge er i gang med en ungdomsuddannelse.

Dette er et udtryk for en generelle tendens - vi formår simpelthen ikke at få en stor del af befolkningen godt igennem uddannelsessystemet og især unge med anden etnisk baggrund end dansk falder igennem. De kommer enten ikke igang med en ungdomsuddannelse eller kan ikke gennemføre den. Den tendens skal vendes - det er helt afgørende for de unges mulighed for at skabe sig et godt liv, for samfundets sammenhængskraft og for arbejdsmarkedet - vi får brug for alle i fremtiden.

Folkeskolen og ungdomsuddannelserne står overfor en stor udfordring i forhold til at kunne rumme en stadig mere forskellig elevmasse - det stiller store krav om, at skolerne skal kunne tilpasse sig elevgrundlaget og sikre, at alle unge forlader folkeskolen og ungdomsuddannelerne med et så solidt fagligt og socialt grundlag, at de kan komme videre i uddannelsessystemet og få sig den uddannelse, som de ønsker. Det er nemlig altafgørende for et menneskes fremtid, at det får sig en uddannelse. Det giver en mere sikker tilknytning til arbejdsmarkedet og det giver flere valgmuligheder i forhold til jobs - ufaglærte har en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet og har ikke samme valgmuligheder, som faglærte. Derfor er det på det personlige plan meget vigtigt at få en uddannelse. I et samfundsøkonomisk perspektiv er det også centralt, at vi får uddannet vores arbejdsstyrke, sådan at vi har et godt udgangspunkt i den internationale konkurrence.

Der er mange gode grunde til, at de århusianske folkeskoler og ungdomsuddannelser skal have hjælp og ressorucer til, at ruste unge med anden etnisk baggrund end dansk til at tage sig en uddannelse - det er nemlig næppe en opgave, som kan løses indenfor de eksisterende rammer.

I dag fremlagde Regeringen og Dansk Folkeparti deres forslag til en revideret skattepakke efter, at Mærsk og flere andre store danske selskaber brokkede sig højlydt over det første forslag, fordi det lukkede nogle skattehuller, som disse selskaber indtil videre har nydt godt af. Det vigtigste initiativ i skatteplanen er, at selskabsskatten sænkes fra 28% til 25%. Jeg synes, at det er vanvittigt, at det, at lukke skattehuller, skal munde ud i en belønning til erhvervslivet ved at nedsætte selskabsskatten. Det er urimeligt, og viser med alt tydelighed, at den danske regering og Dansk Folkeparti er i lommen på erhvervslivet.

Det er sund fornuft at lukke skattehuller, men det er direkte dumt, at give skattelettelser til erhvervslivet. Hvis regeringen ønsker at give skattelettelser, så ville det være mere rimeligt og fornuftigt at give dem ved at sænke skatten på arbejde for de mindste indtægter. Det vil komme alle til gode og give et markant indkomstløft for folk med små indtægter – et helt igennem fornuftig forslag, som står i skærende kontrast til regeringens og Dansk Folkepartis uansvarlige og tåbelige skattepakke.

Nogen gange bliver jeg bare så træt af at høre på, at folk sviner SF til for ikke at være ukritiske EU-tilhængere, for ikke at ville deltage i yderligere liberaliseringer af den offentlige sektor eller for ikke at ville give skattelettelser i toppen - kort sagt sviner os til for ikke at være Det Radikale venstre. I går var det Bent Winter på bagsiden af Information, som tog SF under alt andet end kærlig behandling for at være modstandere af ØMU'en, når nu de politiske gevinster ved medlemsskabet er så mange og store.. Jeg må sige, at jeg simpelthen er grundlæggende uenig med ham. Jeg mener ikke, at ØMU'en er en politisk eller en økonomisk gevinst.

Som socialist kæmper jeg for, at økonomien er underlagt stærk politisk kontrol ogØMU'en er ikke politisk styret. Det er et økonomisk samarbejde, som er styret af Den Europæiske Centralbank med hovedformålet at holde en lav inflation. Dette betyder, at politikken styres af økonomien - det er mere en liberalistisk vision end det er en venstreorienteret. Der er ingen politisk gevinst at hente ved at være med i ØMU'en kun politisk indflydelse at tabe.

Som venstreorienteret er jeg optaget af, at man laver en økonomisk politik, som giver mulighed for at stimulere den økonomiske vækst, skabe arbejdspladser, udbygge velfærden osv. ØMU'en lægger i kraft af vækst og stabilitetspagten stærke begrænsninger på landenes mulighed for at føre en økonomisk politik, som fremmer disse målsætninger. Dette på grund af de strenge regler i forhold til underskud på de offentlige budgetter. Generelt giver det ikke mening at ville føre en fælles økonomiske politik i så stort et område - og de viser virkeligheden også. Nogle steder kører økonomien der ud af mens den andre steder er gået helt i stå. Ikke optimalt - men en ØMU-realitet.

Nu min holdning til ØMU'en er sat på plads, så vil jeg tilbage til sagen - nemlig den, at jeg er træt af, at SF svines til for ikke at føre radikal politik. Der er altså allerede et socialliberalt centerparti i dansk politik - det er de Radikale, vi deler ikke den grundlæggende opfattelse af, hvordan goderne skal fordeles i samfundet og deler heller ikke det grundlæggende menneskesyn. Vi er dog enige om flere ting, som gør, at vi samarbejder godt og konstruktivt på flere områder - men skal vi ikke lade det være ved det. Lad de Radikale være radikale og lad SF være det venstreorienterede alternativ til den socialliberale trængel på midten i dansk politik.

I dagens udgave af Jyllandsposten offentliggøres en meningsmåling, som viser, at SF får massiv fremgang til 12% af stemmerne i Århus – det er en fremgang på 5,7%-point i forhold til kommunalvalget i 2005. Tilsvarende går Socialdemokraterne frem og dermed ville det røde flertal i byrådet stå yderligere styrket, hvis der var valg i morgen.

Jeg er naturligvis ret tilfreds med den fremgang – den er fuld fortjent, SF stod som eneste parti som klare og konstruktive modstandere af det uansvarlige budgetforlig, som blev indgået i efteråret, og som blandt andet forringede normeringen i daginstitutionerne, medførte skolelukninger osv. Den position har vælgerne belønnet os for og vi skal sørge for fortsat at være talerør for de århusianere som mener, at byen skal udvikle sig i en anden retning end den Borgmester Wammen og den forenede højrefløj står for.
Vælgerne har klart vist, at de bakker om de venstreorienterede visioner for Århus og jeg kan kun opfordrer Wammen til at bruge det venstreorienterede flertal noget mere i stedet for altid at vende sig mod højre side. Det røde flertal er der og det skal bruges – alt andet er for dumt.

Jeg har flere gange været til fødselsdage og jubilæer, hvor jeg er blevet lidt ør i hovedet i ren begejstring over den gode stemning og fødselarens prægtighed. Jeg har derfor også nogle gange mistet dømmekraften og min sunde fornuft ved de lejligheder- oftest fortryder jeg bittert dagen efter, når jeg enten ligger i fosterstilling på toiletgulvet eller rødmer af skam over ting jeg har sagt og gjort…

Jeg tror SF’s EU-ordfører Anne Grete Holmsgaard er ude i noget tilsvarende i denne weekend i forbindelse med 50 års jubilæet for Rom-traktaten. Hun har i hvert fald i dag i Politiken og Information udråbt SF til at være blevet tilhængere af ØMU’en.. Sådan en udtalelse står helt for Anne Gretes egen regning og må kunne forklares i, at hun har mistet sin dømmekraft i ren eufori over EU’s jubilæum, for SF’s holdning til ØMU’en er en ganske anden.

SF er modstandere af ØMU’en i enhver form. ØMU’en er en liberalistisk konstruktion, som bygger på en forfejlet opfattelse af, at man kan føre en fælles økonomisk politik i EU styret af økonomerne i den Europæiske Centralbank og som fratager landene muligheden for at føre en social ansvarlig økonomisk politik, der fremmer beskæftigelsen. SF’s synspunkt bakkes op af en netop offentliggjort britisk undersøgelse, som viser, at halvdelen af borgerne i de 13 Euro-lande ønsker deres gamle valutaer tilbage, bl.a. fordi de er utilfredse med den økonomiske politik, ØMU’en fordrer. AGH's synspunktet har hverken medvind blandt Europas befolkninger og heller ikke baggrund i SF's politik. Så udtalelserne må altså ses som, AGH's private festtale til dagens jubilar.

Når jeg en engang imellem mister min dømmekraft og kommer til at sige ting, som ikke var så smarte at sige, så plejer jeg at ringe og sige undskyld eller som minimum skamme mig grusomt. Hvilke tanker farer der mon igennem Anne Gretes hoved lige nu? Stolthed eller skam?

I denne weekend mødes alle EU's ledere for at vedtage den såkaldte Berlin-erklæring som en markering af Romtraktatens 50 års jubilæum. Flere passager fra erklæringen er allerede sluppet ud - og i følge dem, skal vi stemme om en ny forfatningstraktat inden Europaparlamentsvalget i 2009. Det er en nyhed, der burde kunne trænge igennem nyhedsmuren og få medierne til at rette fokus imod Berlin. En hurtig gennemgang af de danske aviser og tvkanalers hjemmesider i dag viser dog et lidt andet billede. Der er godt dobbelt så mange artikler og links om den lille isbjørneunge Knut, som skal være Berlins nye varetegn, som der er om Berlin-erklæringen og om den kommende forfatningstraktat. Denne lille observation illusterer faktisk meget godt den demokratiske udfordring, EU står overfor. Der er et kæmpe behov for, at der skabes offentlighed omkring EU-projektet sådan, at almindelige borgere og ikke kun EU-nørder (som mig) har en reel mulighed for at blande sig i debatten om EU og projektets fremtid. Det kunne klæde EU's ledere at berøre den debat i forbindelse med jubilæet - EU har stadig mere og mere betydning for udviklingen i Europa - det fordrer et mere udviklet europæisk demokrati byggende på principperne om åbenhed, nærhed og demokrati.

Lærerne på Frederiksberg har sendt Bertel Haarder et brev, hvor de bekendtgør, at de ikke har tænkt sig, at lave de påbudte elevplaner for eleverne på de 9 folkeskoler i kommunen før de får timer til det - de vil ikke arbejde gratis. Jeg forstår dem faktisk udemærket. Elevplanerne kan, hvis de bruges rigtigt, være et rigtig godt redskab til at stimulere det enkelte barns personlige og faglige udvikling - men, sådan som de er blevet presset ned over hovedet på lærerne uden at udløse flere forberedelsestimer og med et uklart formål, så tjener de mest af alt som en yderligere bureaukratisering af lærerarbejdet, som lærerne forventes at acceptere og finde tid til indenfor de nuværende rammer. Det er ikke rimeligt - og lærernes protester er helt forståelige. Siden den borgerlige regering kom til magten i 2001 er der sket meget på folkeskoleområdet - det meste til den dårlige side. Vi har oplevet en undermininering af lærernes faglighed, en bureaukratisering af arbejdet og et øget fokus på perspektivløs testning.

Jeg synes, at det er afgørende, at vi får skabt en folkeskole, hvor flere lærer mere og hvor alle børn stortrives. For mig er det vigtigt, at folkeskolen bliver så god, at den er et bedre alternativ en de private skoler - men skal vi opnå det, så skal skolen afbureaukratiseres, så lærerne kan koncentere sig om at undervise, der skal færre elever i klasserne, der skal være to lærere i flere timer og vi skal have tilrettelagt en bedre specialundervisning, hvor eleverne ikke stigmatiseres som tabere. Det er afgørende for elevernes læring, at folkeskolen ændres i samarbejde med lærerne og i respekt for deres faglighed - ellers går det aldrig godt og derfor bør det heller ikke overraske Bertel Haarder, at lærerne på Frederiksberg protesterer.

A4 offentliggør i dag en meningsmåling, som viser, at 62% af oppositionsvælgerne ønsker, at SF indgår i en regeringsdannelse efter næste valg. Det er jo en dejlig melding at vågne op til. Jeg synes, at det er helt naturligt, hvis SF indgår i forhandlingerne om regeringsdannelse efter et valg. Det er jo naturligt, at et parti søger indflydelse - det er derfor, vi er et politisk parti og ikke en velgørenhedsorganisation. Vi vil skabe konkrete bæredygtige samfundsforandringer til gavn for borgerne i Danmark og verden. Jeg mener dog ikke, at SF skal gå i regering for enhver pris. Vores deltagelse må bygge på et styrket SF, der har fået en markant fremgang ved valget, et regeringsgrundlag hvor SF's fingerafstryk er tydeligt og en politisk kurs, som skaber tydelige forbedringer i folks hverdag. Vi vil og skal ikke lægge mandater til en regering, som fører den nuværende kurs videre.