Et af ugens hotte emner i den offentlige debat har været Enhedslistens opstilling af Asmaa Abdol-Hamid til Folketinget. Jeg må sige, at jeg har fulgt debatten ret tæt og jeg er faktisk ganske forundret over, at Enhedslisten vil opstille hende.

Efter min mening praktiserer hun nemlig et undertrykkende og dybt religiøst menneskesyn. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at hun ikke vil trykke en mand i hånden, fordi hun ser det som en seksuel handling. Endvidere har hun en noget uklar og yderst betænkelig holdning til homoseksuelles rettigheder og dødsstraf..  

Dansk Folkeparti har desværre fået debatten til at handle om, hvorvidt det er i orden at bruge tørklæde på Folketingets talerstol. Det er en skævvridning af debatten. Tørklædet er ikke et problem i sig selv, men når tørklædet, som i Asmaas tilfælde, dækker over et reaktionært syn på ligestilling og seksualitet, så er det ærgeligt, at det bliver et spørgsmål om symboler i stedet for et spørgsmål om Asmaas holdninger og demokratiske sindelag. For skal vi endelig diskuterer tørklædet, så skal det efter min mening ses som en del, af den debat, der handler om, at Asmaa promoverer tørklædet som beskyttelse af kvinder imod mænds glubske seksualitet - et tørklæde som tusindvis af muslimske kvinder kæmper for at frigøre sig fra i kampen for respekt, ligestilling og frigørelsen fra et reaktionært og ældgammelt kvindesyn. Det kvindesyn medvirker Asmaa til at holde liv.

Den demokratiske venstrefløj har altid kæmpet imod religiøs undertrykkelse, vi har kæmpet for mennesker frigørelse og for kønnenes ligestilling. Det har altid været og er stadig hjørnestenene i vores menneskesyn - derfor melder spørgsmålet sig hurtigt - er Asmaa egentlig socialist? Og hvorfor vil Enhedslisten opstille hende? Er de på denne måde ikke med til at legitimere reaktionære holdninger?

I dag kan man i flere medier læse, at Helle Thorning er klar til at danne regering med Kristendemokraterne, hvis de ved næste valg klarer spærregrænset.. Det må være tegn på, at Helle Thorning er en presset kvinde, ellers ville hun vel ikke begynde at bygge luftkasteller om en socialliberal regering sammen med et parti, der står til omkring 1% af stemmer og ingen udsigt har til at komme i Folketinget ved næste valg... Jeg vil lige understrege, at jeg intet har imod Kristendemokraterne - på mange områder er de gennemgående fornuftige - men så har de også lige et par brist som ex. den principielle modstand imod abort mm. Helt realistisk så er de bare ikke en særlig stærk samarbejdspartner og jeg undrer mig over, at Helle Thorning spilder sin tid på en desperat bogstavleg i stedet for at koncentere sig om at styrke det alternativ bestående af Socialdemokraterne, Radikale og SF, som allerede eksisterer.

Ja, jeg har så fødselsdag i dag - jeg bliver 29 år og jeg har aldrig haft det bedre Jeg er helt med på, at der nu kun er et år til, at jeg fylder 30 år og dermed runder mit første skarpe hjørne.. Derfor er det vel på tide, på godt og ondt at gøre status på livet lige inden de 30 år.

Civilstatus: single - dog kun midlertidig (på samme måde som rennæssancen var en overgang)

Børn: ingen og heller ingen på vej - ej heller planer om det. (har dog tre søde niecer)

Grå hår: jeps, de er begyndt at dukke op - men de skjules nemt, så mange er der nemlig ikke kommet endnu..

Rynker: min pande er fuld af det, der i ansigtscreme-reklamerne hedder "fine linier" - de bliver dog til egentlig rynker, når jeg bliver skrap..

Fast ejendom: Intet, med mindre at en cykel og en seng tæller med..

Job: He he he.... jeg går ind for livslang læring og studerer endnu... Jeg blev færdig som lærer sidste år men gik straks igang med at læse en kandidatudannelse i pædagogisk sociologi på Danmarks Pædagogiske Uddannelse.

Parti: Jeg har altid kun stemt på SF (surprice)

Sådan har jeg stemt til EU-afstemningerne: Amsterdam:nej, ØMU'en: nej - ville have stemt ja til Nice, hvis den var kommet til afstemning.

Ting som gør mit liv godt: mine venner, rødvin, familien, mit studie, SF

Yndlingsfilm:Chocolat, Finding Neverland, Shakespeare in Love, Ondskab, Drømmen

Yndlings tv-serier: Sex and the city og Stolthed og fordom (BBC 2006)

Yndlings bøger: Hundehoved af Morten Ramsland, Det forsømte forår af Hans Scherfig, Den lukkede bog af Jette A Kaarsbøl, Tyvenes marked og Ondskab af Jan Guillou

Yndlings cd: Dog Man Star fra Suede tilbage fra 1994

Svaghed: Jeg er meget nem at overtale til hygge og halløj selv om jeg ikke har tid..

Styrke: Ekstrem social og god til at snakke med forskellige mennesker. At jeg har sådan nogle dejlige venner..

På en skala fra 1-10, hvor tilfreds er jeg så med mit liv: 9 (10'eren kan måske nås, hvis der en dag opstår et sammenfald imellem flere af følgende ting: jeg får et fedt job, møder en spændende mand, solen skinner, er lidt rødvinsfuld, er sammen med mine dejlige venner eller Johnny Depp ringer og inviterer mig ud)

De sidste par år har antallet af unge, som vil være lærere faldet og i år begynder de virkelig små årgange at blive færdige på seminarierne - det betyder, at vi indenfor ganske få år kommer til at mange uddannede lærere i den danske folkeskole. Det er et stort problem for et samfund, som vil konkurrere på at være verdens førende videnssamfund og hvor folkeskolen spiller så central en rolle i forhold til at ruste børne til fremtiden. Alle undersøgelser viser nemlig, at børn får det bedste og største udbytte ud af undervisning, som er tilrettelagt og gennemført af uddannede lærer - meget få mennesker er pædagogiske naturtalenter - pædagogik er et håndværk, som skal læres og opdyrkes.. Derfor er det centralt at vores lærere er uddannede.

Man kan jo spørge sig selv. hvorfor unge ikke vil være lærere mere - ja man kan spørge mig, for jeg er faktisk en af dem. Jeg har gennemført en læreruddannelse med et ret godt resultat, på et virkelig godt seminarium, jeg har haft flere inspirerende undervisere, har mødt en masse dygtige medstuderende, som brænder for at undervise og jeg har haft lejligheden til at undervise en masse fantastiske, søde og nysgerrige børn og unge og jeg elsker at undervise. Men hvorfor skal jeg så ikke være lærer?

Jeg vil simpelthen ikke byde mig selv de vilkår, som lærere arbejder under i dag. Den generelle samfundsholdning fra offentligheden og politikerne - ja selv undervisningsministeren, er uhyre negativ i forhold til lærernes arbejde. Som lærer møder man konstant kritik og mistænkeliggøres for ikke at gøre sit arbejde ordentligt. Man pålægges en lang række administrative opgaver, som ikke har noget med undervisning at gøre, og som ikke nødvendigvis leder til en bedre undervisning eller mere kontakt med eleverne. Der er for mange elever i klasserne, undervisningsmaterialerne er for dårlige, der er ikke penge til efteruddannelse og lønnen er ovenikøbet elendig. Jeg har ekstrem stor respekt for de mennesker, som vælger at arbejde som lærere - desværre kan jeg også se, at stærke, kompetente og innovative nyuddannede lærere ikke kan holde til arbejdet. Jeg blev færdiguddannet i 2006 og jeg kender i hvert fald ti, som jeg har læst med, som allerede er brændt ud, er sygemeldt med stress, eller som har besluttet sig for at vende folkeskolen ryggen til sommer. Det er rigtig trist for sandheden er, at det at undervise er noget af det mest livsbekræftende, inspirerende og meningsfyldte, jeg har oplevet..

Det er et massivt problem, at de nyuddannede ikke kan holde til arbejdet samtidig med, at seminarierne ikke kan få nok studerende.. Men helt ærlig, for at vende tilbage til spørgsmålet - hvorfor vil de unge ikke være lærere? Jeg forstår det i hvert fald godt, hvem vil frivilligt uddanne sig til et lavstatus job, som folk ikke respekterer? Hvem vil arbejde et sted, hvor man er ved at drukne i administrativt arbejde? Hvem vil arbejde et sted, hvor der ikke er råd til efteruddannelse? Hvem vil arbejde et sted, hvor man ikke har reel mulighed for at gøre sit arbejde ordentligt? Jeg kunne blive ved..  Men hvor om alting er, så synes jeg ikke, at det er sært, at veluddanne unge mennesker ikke vælger at blive lærere når verden ligger for deres fødder.. Jeg er overbevist om, at situationen ville være en anden, hvis vores undervisningsminister roste lærernes arbejde, hvis lønnen var bedre og udviklingsmulighederne større - hvis lærerjobbet igen blev et statusjob.. indtil da, så er lærermanglen en realitet.

På trods af, at vi tudes ørerne fulde af, at vi bliver rigere og rigere i samfundet, så er der en stor gruppe borgere, som ikke får gavn af det økonomiske opsving, og som faktisk er blevet væsentlig dårligere stillede siden den borgerlige regering kom til magten i 2001. Jeg taler her om alle de familier, som hvert år sættes på gaden, fordi de ikke kan betale huslejen. Det drejer sig om ganske mange familier og antallet er steget markant fra 2002 til 2006 – fra 2.919 til 4.465. Det er især i de store byer, at der er sket en stigning og i den forbindelse har Århus en trist rekord med 46 sager i 2002 mod 305 sidste år. Det er alt for nemt bare at se det som tal i en statistik – men, jeg vil gerne minde om, at det er rigtige mennesker – voksne og børn - som gemmer sig bag tallene.

Jeg kan desværre godt forstille mig hvor frygteligt, det må være for et barn på en 8-10 år at være blevet sat på gaden og dermed være hjemløs sammen med resten af familien. For de børn er det den skinbarlige virkelighed, som giver ar på sjælen for resten af livet. Det er sgu ikke rimeligt og jeg væmmes ved, at vi i et af verdens rigeste samfund skaber så store forskelle imellem rig og fattig, at en stor del af befolkningen ikke mærker noget til opsvinget – men tværtimod kun oplever, at de bliver fattigere og fattigere. Det er virkeligheden i år 2007 efter godt 6 år med Anders Fogh som statsminister, hvor vi i tilgift har en socialminister, der mener, at ulighed skaber dynamik i samfundet. Desværre er der ikke meget der peget på, at alle disse hjemløse familier skaber dynamik i samfundet – alt tyder på, at denne nye fattigdom primært ødelægger folks liv uden at gøre dem til specielt dynamiske væsner. Det er en uanstændig udvikling, som skal vendes – det er simpelthen ikke rimeligt, at tusindvis af menneskers liv ødelægges, fordi de ikke er så heldige at have fået del i opsvinget.  Der er brug for en skattereform, som giver et løft til de laveste indtægter, en boligreform som skaber flere gode og billige boliger og en generel udbygning af velfærden. Kort sagt er der brug for, at der igen føres en retfærdig politik som tager hensyn til borgerne i samfundet og som er optaget af, at skabe sammenhængskraft og bekæmpe uretfærdigheder.

Oven på diskussionen om indførelsen af 'danskheds-testen' som betingelse for, at udlændinge kan få dansk statsborgerskab, så har Jyllandsposten fået en undersøgelse af, hvordan etniske danskere klarer testen.. 7% af danskerene dumpede testen og værst stod det til for Dansk Folkepartis vælgere. Det viser sig nemlig, at 12% af Dansk Folkepartis vælgere ikke kunne bestå testen og dermed kvalificerer sig til at blive danske statsborgere.. Det er jo nærmest skæbenen ironi, at Dansk Folkeparti som har været de varmeste fortalere for testen tilsyneladende også har de mindst danske vælgere - i hvert fald, hvis man kan måle danskhed igennem den omtalte test

I dag er det præcis to år siden, at Helle Thorning blev valgt som formand for Socialdemokraterne og så er det jo fristende at gøre lidt status på, hvordan det går for hende, Socialdemokraterne og oppositionen som sådan..

Man kan vel ikke komme udenom, at hun har formået at skabe ro i partiet og meningsmålingerne ser da også pæne ud, de ligger stabilt over valgresultatet for 2005. Spørgsmålet er dog, om sidstnævnte kan tilskrives Helle Thorning eller den nuværende regering. Under alle omstændigheder lå Socialdemokraterne til lidt under 20% sidste forår og sommer - men ovenpå sommeren's og efterårets velfærdsdemonstrationer steg de til deres nuværende leje - demonstrationer som faktisk var foranlediget af et velfærdsforlig, som Socialdemokraterne deltog i og et skattestop, som de bakker op om.. Hmm.. lidt polemisk kunne man fristes til at sige, at det i hvert fald ikke er en tydelig oppositionspolitik, som trækker vælgerne til Socialdemokraterne..

I de sidste to år er Regeringens flertal skrumpet betydeligt ind på grund af især Socialdemokraternes og SF's fremgang - det er jo fantastisk og meget opmuntrende at se, at Fogh ikke længere synes usårlig. Jeg har skrevet det flere gange tidligere her på bloggen og gør det gerne igen - skal vi have en reel chance for at vælte Fogh, så skal oppositionen stå sammen. Det har knebet lidt det sidste år, hvor de Radikale har ført en noget ustabil kurs med lidt flirt til højre, nu er de efter en fejlslagen springtur endelig tilbage i den konstruktive del af oppositionen. Nu skulle man så synes, at fundamentet var lagt for at udvikle et fælles regeringsgrund - det gode spørgsmål er bare, om Helle Thorning tør springe ud i det og gå i realitetsforhandlinger med SF og de Radikale, eller om hun vil have en dør åben hen over midten..

Alt denne filosoferen kan koges ned til en forundring over en tilsyneladende manglende strategi og vision for hvordan Thorning vil forvalte magten, hvis vælgerne giver hende chancen. Her to år efter hun blev formand, så synes det, at hun har tabt orienteringen oven på hendes meget stærke og strømlignede tiltrædelse.. Tillykke med de to første slingrende år - jeg håber, de næste to bliver mere visionære for Helle Thorning og Socialdemokratiet, som burde se mere til venstre end hen over midten.

Lige som jeg havde postet mit tidligere indlæg om Dansk Folkepartis folkeskolepolitik, så slog det mig.. Dette udspil er præcis som DF's ungdomspolitik ikke udtænkt for at skabe bedre vilkår for børn og unge - det er naturligvis skabt for at kommunikere på værdiplanet til samfundets ældre medborgere - til børnenes oldeforældre.. Det gør ikke forslaget bedre - men det er da værd at notere sig, hvor dygtige DF er til at holde fokus på deres målgruppe i alle politiske udspil de kommer med.. Jeg sidder lige nu og glæder mig til at høre, hvad de finder på i forhold til vuggestuer, bildækstandarter og udbud af nye tv-kanaler..

Jeg har tidligere lavet en blog om hvordan DF's ungdomspolitik er henvendt til de ældre.. Tjek linket..

http://blog.janesorensen.dk/PermaLink,guid,b65b8e82-f7fa-4a4f-9503-6b5cee3c66e7.aspx

Dansk Folkeparti har i dag fremlagt et forslag til ny folkskole, hvor omdrejningspunkterne er indførelse af morgensang og obligatorisk latin og så skal folkeskolen gøres til en statsskole... Nu rabler det for alvor for Dansk Folkeparti.

Folkeskolens fornemmeste opgave er at ruste vores børn og unge til at være borgere i fremtidens samfund. Skolen skal sikre, at de har de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for både at kunne være demokratiske borgere og en del af arbejdsmarkedet. De skal lære anvendelige fremmedsprog - ikke ældgamle skriftsprog, de skal mødes af en skole og pædagogik, som afspejler lokalsamfundet og elevgrundlaget, ikke en stardartiseret statsskole, vi skal have en skole med internationalt udsyn - ikke nationalt snævertsyn. Vi skal have en skole, som sikre, at eleverne kan møde fremtiden og erobre den - ikke krybe i skjul og frygte den.

Forslaget om indføre morgensang og obligatorisk latin flytter folkeskolen i den helt forkerte retning - det er skridt i retningen af, at ruste eleverne til et samfund omkring år 1900, hvor eleverne vurderedes på deres færdigheder i at terpe salmevers og bøje latinske verber. Det er at ruste eleverne til fortiden ikke fremtiden. Et velkendt træk ved Dansk Folkepartis politik.

Man kan trøste sig ved, at selv Bertel Haader ryster på hovedet, når DF ruller sig ud på folkeskoleområdet..